Artikler |
||||
|
||||
|
||||
|
||||
|
||||
|
||||
Vellykket fiskeundersøgelse i Hornbæk Sø
Hornbæk Skoles
Naturuge foregik delvis ved Hornbæk Sø i dagene 18. til 20. september. Projektet blev meget kyndigt og fremragende ledet af de to biologer Per Gørtz og Stig Rostgaard (Biologer i Fiskeøkologisk Laboratorium i Helsingør ), der virkelig tryllebandt næsten samtlige elever, der virkelig lyttede og sugede til sig , når de to eksperter øsede ud af deres enorme viden om søens fisk. Eleverne var utrolig spørgelystne og de var utrolig idérige ,opmærksomme og med stor tankevirksomhed, når de to biologer stillede eleverne spørgsmål omkring søens fisk.
Til selve projektet blev der sat garn og ruser og de mange fisk der blev fanget blev sorteret og nøje undersøgt, dissekeret af de nysgerrige skoleelever. Det mere tekniske om fiskebestanden, arterne og meget mere kommer der forhåbentlig mere om senere fra Per og Stig. Fremtidsplaner: Vi har talt om at få lavet en handlingsplan for en renere og mere klarvandet Hornbæk Sø, f.eks. et udvalg bestående af Per og Stig, 1-2 mand fra Hornbæk Vandværk og selvfølgelig et par mand fra ”Gedden”. En stor foreløbig tak til Per og Stig for deres store arbejde. Formand Bjørn Andersen |
||||
|
||||
I uge 13 var vi seks personer (Bjørn, Erik, Peter, Christian, Henning og Thomas) der besøgte Bornholm for vist nok 12. år i træk. Turen var planlagt og arrangeret et halvt år for inden og i år havde vi valgt at ankomme særligt tidligt. Det skulle vise sig at være en særdeles kold, våd og blæsende fornøjelse! Med en vandtemperatur på 2 til 4 grader og frisk vind fra skiftende retninger var det noget af en udfordring af stå i vand til livet – iført waders! Formålet med turen, udover det sociale samvær, var kystfiskeri efter store fede blanke havørreder. Resultatet af en uges fiskeri var ca. 15 fisk over målet, heraf kun 1 blank. Største havørred var på 80 cm, en knap så køn nedgænger, som Henning fik på krogen i Salene bugten. Smukkeste havørred, som også blev vinderfisken i vor fiskekonkurrence, blev ligeledes fanget af Henning, denne gang ved Hvide Odde. Thomas Bjørn Andersen |
||||
|
||||
Fiskeundersøgelse i Hornbæk Sø,
september 2005.
I september 2005 blev der som led i Hornbæk Skoles Naturuge foretaget en (mini-)undersøgelse af fiskebestanden i Hornbæk Sø. Undersøgelsens formål var at give skoleeleverne fra 2. klassetrin et kendskab til søens fisk samt en feltoplevelse med rensning af garn og artsbestemmelse, registrering og dissekering af fisk. Der var givet tilladelse til undersøgelsen af Hornbæk Vandværk, Fiskeklubben ”Gedden” og Fiskeridirektoratet. Tovholdere på undersøgelsen var artiklens forfattere, der til dagligt arbejder med fiskebestande i danske søer. Undersøgelsen involverede 7 biologiske oversigtsgarn (bestående af 12 forskellige maskevidder) og ruser, der fiskede over natten. Redskaberne blev sat i forskellige områder i søen, således at fangsten afspejlede et rimeligt repræsentativt udsnit af den aktuelle fiskebestand. Vejrguderne var med os, og i de tre dage undersøgelsen varede, gik eleverne til opgaven med stor entusiasme, interesse og nysgerrighed. Mange fik for alvor oplevelsen af at røre ved fisk, garnene blev nøje renset et for et, og hver fisk blev omhyggeligt målt og vejet, således at resultaterne efterfølgende kunne bruges til at belyse fiskebestandens størrelse, sammensætning og trivsel. Efter frokost blev karpefisk og rovfisk sprættet op, og der blev gået i dybden med fiskenes fødevalg, anatomi, form og funktion. Der skal gives den største ros til alle børnene for deres store gå på mod, vedholdenhed og fine arbejde med undersøgelsen ved søen. |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Fiskebestanden i Hornbæk Sø
I det følgende gives en beskrivelse af fiskebestanden i Hornbæk Sø samt en kortfattet vurdering af tilstanden og fiskenes påvirkning af miljøet i søen, - belyst i forhold til undersøgelsens omfang.
Der blev i alt fanget 1819 fisk fordelt på følgende ni fiskearter; aborre, skalle, brasen, hork, rudskalle, ål, sandart, gedde og suder. Desuden findes en mindre bestand af karpe, græskarpe og karusse, samt muligvis en bestand af løje og regnløje, hvilket bringer det samlede artsantal op på maksimalt 14 arter.
Tabel 1 viser fangsten i de tre befiskede områder af søen. Fiskebestanden domineres af aborrer og skaller, mens brasener er næstmest betydende. Brasenbestanden er formentlig underestimeret, da store brasener ikke fanges effektivt i de anvendte garn (garnmaskerne er for små), hvorfor der til en mere præcis bestandsopgørelse suppleres med stormaskede brasengarn. Det samme gælder geddebestanden, der almindeligvis opgøres bedst ved elektrofiskeri. Ålene er alle fanget i ruser sat i forlængelse af garnene.
Tabel 1. Fangsten fordelt på fiskearter og garn i Hornbæk Sø, september 2005.
Fiskeart | Garn på dybt vand | Garn vinkelret på bred | Garn langs bred | Sum |
Aborre |
147 |
363 |
416 |
926 |
Skalle |
82 |
508 |
156 |
746 |
Brasen |
8 |
32 |
29 |
69 |
Hork |
16 |
12 |
0 |
28 |
Rudskalle |
0 |
2 |
20 |
22 |
Ål |
3 |
8 |
5 |
16 |
Sandart |
8 |
2 |
0 |
10 |
Gedde |
0 |
1 |
0 |
1 |
Suder |
0 |
1 |
0 |
1 |
Sum |
264 |
929 |
626 |
1819 |
Fiskenes placering i søen var som forventet i en uklar, relativ lavvandet sø. Aborrer og skaller fandtes overalt i søen med små individer mest langs bredden og større individer mest på dybere vand. Brasener, hork og sandart blev fortrinsvist fanget på dybere vand, mens rudskaller optrådte hyppigst i bredzonen. Ål fandtes overalt i søen og særligt langs åkandebælterne. Den ene gedde blev fanget tæt på bredden, mens den ene suder gik i garnene på dybere vand.
Fiskenes størrelsesfordeling og kondition fortæller om leve- og fødeforholdene i søen. Konditionen er et udtryk for, hvor velernærede fiskene er på fangsttidspunktet, og er i det følgende sammenlignet med konditionen hos samme fiskeart på samme tidspunkt af året i over 100 tilsvarende danske søer (grafik ikke vist).
Aborre
Fangsten var domineret af småaborrer mindre end 11 cm, hvor årsynglen var grupperet omkring 6-7 cm, 1 års fisk omkring 9,5 cm og muligvis 2 års fisk omkring 11,5 cm. Endvidere rummede fangsten enkelte rovlevende aborrer i størrelsen 19-25 cm (figur 1). Hvor konditionen blandt årsynglen var normal for årstiden, var aborrerne i størrelsen 9-20 cm tynde (ringe kondition).
Skalle
Fangsten bestod af skaller i størrelsen 5-23 cm med en overvægt af fisk mindre end 14 cm. Årsynglen var grupperet omkring 6 cm, 1 års fisk omkring 10 cm, 2 års fisk omkring 13 cm, hvorefter der sker en sammenvoksning af ældre fisk (figur 1). Konditionen hos skallerne mindre end 15 cm var generelt ringe, mens de større skaller var lidt federe end normalt for årstiden.
Brasen
Fangsten bestod af brasener i størrelsen 6-48 cm med en overvægt af mellemstore brasener i størrelsen 18-27 cm. Formentlig har rekrutteringen de seneste år ikke været stor, da årsyngel på 6-7 cm og 1 års fisk på 11-13 cm er repræsenteret ved få fisk. Derimod tyder tætheden af 2 års og 3 års fisk, hhv. grupperet omkring 20 cm og 26 cm, at være betydelig. Fangsten rummede endvidere enkelte store brasener på op til 50 cm (figur 1). Formentlig repræsenterer denne del af fangsten som nævnt kun toppen af isbjerget. En svigtende rekruttering af brasener nogle år er kendt fra andre søer. Konditionen hos brasener mindre end 21 cm var omkring normalen for årstiden, mens de store brasener var tynde for årstiden.
Hork
Denne bundlevende aborrefisk blev fanget i størrelsen 5-10 cm, fordelt på to årgange grupperet omkring 6 cm og 9 cm, hvilket oftest ses. Samtlige hork var særdeles tynde for årstiden.
Rudskalle
Langt hovedparten af rudskallerne havde størrelsen 10-17 cm. Endvidere rummede fangsten en enkelt større rudskalle på 26 cm. Konditionen hos rudskallerne var dårligere end normalen for årstiden. En svigtende rekruttering nogle år er kendt fra andre søer.
Sandart
Fangsten rummede i alt 10 yngelfisk af sandart, hvilket er uhyre interessant, idet dette dokumenterer, at den udsatte sandart for år tilbage både yngler og får levedygtigt afkom i søen. Sandartynglen var i størrelsen 7-9 cm.
Andre fiskearter
Ålene varierede i størrelsen op til 55 cm. Trods den relativt beskedne indsats tyder fangsten på en pæn bestand af ål i søen. Den ene gedde i fangsten var 53 cm og den ene suder var 36 cm.
Figur 1. Størrelsesfordelingen af udvalgte fiskearter i Hornbæk Sø, september 2005. Skalaen for antallet af brasener er forskellig fra de to øvrige fiskearter.
Fiskebestanden og den uklare sø
Fiskebestanden i Hornbæk Sø er med ni registrerede fiskearter samt yderligere tre (måske fem) arter ganske artsrig søens størrelse taget i betragtning. Bestanden er domineret af en tæt bestand af små og mellemstore skaller, småaborrer og formentlig en ikke uvæsentlig bestand af større brasener. Fælles for aborrerne og skallerne er en forholdsvis god vækst det første leveår, hvorefter væksten aftager det andet og især tredje leveår, hvilket kendes fra andre uklare søer. Vækstforholdene skyldes en hård fødekonkurrence blandt fiskene på dyreplankton og bunddyr. Den hårde fødekonkurrence afspejles i en ringe kondition (magre fisk) hos aborrerne og skallerne, der æder dyreplankton og bunddyr, og blandt de store brasener og hork, der primært søger føden ved bunden. Aborren bliver rovlevende i størrelsen omkring 15 cm, hvor den får en vigtig funktion i at regulere (nedspise) karpefiskene. Hvis fødeudbudet er for spinkelt (fødekonkurrencen er for hård), stagnerer aborrens vækst, og den når ikke sit rovlevende stadie. Denne ”flaskehals” ses i aborrernes størrelsesfordeling og konditionsforhold, typisk ved en overvægt af mange tynde fisk i størrelsen 8-14 cm og få store fisk, hvilket er tilfældet i Hornbæk Sø (figur 1).
For mange karpefisk af bl.a. brasener og skaller æder den dyreplankton, der skulle græsse algerne, hvorved vandet bliver uklart. Med det uklare vand forsvinder vandplanterne, og herved vigtige yngelopvækstområder for aborren (og gedden), samt levesteder for talrige smådyr (føde). Store brasener er specialiseret i at finde føden på bunden, og brasenstimer vil vedvarende rode bunden op, hvilket plumrer vandet og frigiver næringssalte til vækst for algerne. I den uklare sø er algerne ikke længere græsningskontrolleret af dyreplankton og konkurrerer ikke om næringssalte med vandplanter. Samtidig er aborrernes regulering af karpefiskene oftest væk, hvilket samlet set vil føre til en øgede tæthed af (mindre) karpefisk og vand som algesuppe. Søen vil fastlåses i en negativ cirkel i en uklar tilstand.
Scenariet med en dominans af karpefisk i den uklare sø er velkendt. Søens dyr og planter lever i et samspil tilpasset det miljø, de både er en del af og virker tilbage på, og i søer med uklart vand får karpefiskene en konkurrencemæssig fordel og vil tage over. Den uklare tilstand er oftest en følgevirkning af en næringsbelastning af systemet, hvilket over tid også har været tilfældet i Hornbæk Sø. Op gennem 1990’erne udførte den lokale miljøgruppe og forløber til Fiskeklubben ”Gedden” et stort og prisværdigt arbejde i at opspore og kortlægge forurenende punktkilder til søen. Et arbejde, der førte til afskæring af størsteparten af punktkilderne, samt til anlæggelsen af Horneby Engsø i 1999, der bl.a. har til formål at tilbageholde næringssalte før indløbet til Hornbæk Sø.
Næringsniveau og muligheder
Fortilfælde viser dog, at selvom det lykkes at nedbringe næringsniveauet væsentligt i uklare søer, følger en forbedret klarhed af søen ikke nødvendigvis med. Dette skyldes de biologiske forhold, hvor fiskebestanden så at sige formår at fastholde søen i en uklar tilstand. Erfaringen fra restaureringsprojekter af søer viser, at opfiskning af en betydelig mængde karpefisk kan fremtvinge et tilstandsskift i søen mod en klarvandet tilstand og en bedre biologisk balance. Indgrebet kaldes biomanipulation og indebærer fjernelse af op mod 80 % af karpefiskebiomassen over en kortere periode af 2-3 år. En positiv effekt af indgrebet betinges af, at de forurenende punktkilder i oplandet er nedbragt (hvilket er vigtigt), og at næringsniveauet i søvandet over sommeren ikke overstiger 100-150 µm total P(fosfor)/l. De seneste vandkemiske målinger i Hornbæk Sø blev foretaget i 2000 og 2003 af Frederiksborg Amt, og her var næringsniveauet 195-240 µm total P/l (som sommermiddel), hvilket stadig er over grænsen for, hvor en tilsigtet positiv effekt af en biomanipulation (mod en klarvandet sø) kan forventes.
Næringsniveauet i Hornbæk Sø, samt aflastningen af systemet er i de senere år ikke blevet undersøgt. En vegetationsundersøgelse udført af Frederiksborg Amt i 2003 viste, at søen er uden undervandsvegetation, men har rige bælter af åkander. Lokale kan dog fortælle, at søen tidligere var rig på vandplanter, hvilket på sigt tegner godt. Erfaringen fra andre biomanipulerede søer viser, at samtidig med en opklaring skyder vandplanter ofte frem fra en gammel frøbank i sedimentet. Kommende målinger af næringsniveauet i søvandet vil vise, i hvilken retning søen bevæger sig, og om eventuelle restaureringsindgreb kan komme på tale til gavn for vandmiljøet i søen.
Hornbæk Vandværk ejer Hornbæk Sø og har igennem hele forløbet bakket op omkring fiskeundersøgelsen i forbindelse med skolens naturuge, samt udvist stor interesse for forholdene i søen. Det er indtil videre hensigten at lade en mini-fiskeundersøgelse indgå som en del af undervisningen i skolens naturuge de næste to år. Afslutningsvis kan det nævnes, at rovfisk, ål og andre ”interessefisk” varsomt blev genudsat efter endt registrering. Enkelte ål kom dog på stegepanden til glæde for elever og lærere ved afslutningen på en vellykket uge.
Med venlig hilsen
Per Gørtz og Stig Rostgaard
Biologer i Fiskeøkologisk Laboratorium
Fotos er taget af Erling Gotsæd-Petersen, Hornbæk vandværk.