Artikler

Put & Take turen 10. september.

10 medlemmer havde tilmeldt sig denne gang, heraf 3 juniorer. Antallet af juniorer skuffede som til havturen, men 2 ud af 3 fik fisk på land, så det var glædeligt.
Vi fiskede i Roskilde Fiskeland og starten gik fra Hornbæk kl. 0600, men fremme ved søerne blev vi belønnet med, at vi havde den store sø helt for os selv.

Tidligt op er altid at foretrække i put & take, så man kan nå at fiske igennem inden weekend- og bajer-fiskerne ankommer.
Jeg var selv heldig efter ca. ½ times fiskeri at finde fiskene i en sydvendt bugt.
Christoffer havde set en del fisk i overfladen, men havde ikke haft kontakt.
Jeg spøgte lidt vovefuldt med, at jeg nok skulle fange de fisk, så de ikke hele tiden spolerede hans koncentration. Første kast med en hvid gummiorm resulterede i fast fisk og derefter gik det slag i slag.
På 5 kast fik jeg 3 fine regnbueørreder og inden fiskeriet døde ud, nåede jeg op på hele 6 ørreder!

Det er længe siden, jeg har haft sådan succes i put & take.
Henrik Willum kom også på tavlen, da han også skiftede til en hvid gummiorm og fik turens største regnbue på lige over 2 kg.
Casper Bech kørte med klatten i den lille sø, og fik på overfladefisket powerbait hele 3 fisk på land, flot klaret!
7-årige Rasmus prøvede med en regnorm og blev hurtigt belønnet med en fin ørred.
Jacob fiskede som sædvanligt hårdt på og arbejdede sig op på 2 velfortjente ørreder.
I alt nåede holdet op på 13 fisk, hvilket er acceptabelt, men ærgerligt for nogen, at fiskene var så ulige fordelt.

Formanden.

Havturen 3. september.

Desværre igen få juniorer, kun 4 tilmeldte, som for de flestes vedkommende skulle mindes om turen, før de orkede at tilmelde sig.

Meget skuffende, for turen er en bekostelig affære for klubben. Båden blev delvist fyldt op med voksne medlemmer for at få lidt for pengene, men vi håber at det ikke bliver nødvendigt igen……..

Vi sejlede straks syd for Kobberværket på skibet Sonte.
Der stod sild fra 15 meter og ned til bunden og torsk var der masser af.
Vores juniorer fangede alle flere flotte torsk, mens Frederik Bülov stod for rekorden i flest mistede fisk.
Torskene huggede på sildene på sildeforfangene og gav nogle fantastiske fights på let grej.

Nogle fiskede med flåd og hele sild eller fileter og havde et herligt fiskeri efter torsk op til de 5 kg.
Henrik Willum landede turens største torsk på 7,60 kg.
Næsten hele tiden blev der hevet flotte sild over bådsiden og gaffen gik bådsiden rundt, når der var torsk på.

Det var en dejlig dag i skønt vejr og Rasmus på 7 år blev for alvor inficeret med lystfiskerbacillen, velkommen i klubben! 

Formanden.

Hornbæk Open 

Natten var kold og klar, så det var derfor ikke den store overraskelse, at fiskene skulle findes på det dybe vand langs den nordlige bred fra morgenstunden.
Da det flotte vejr senere varmede vandet, kom der gang i resten af søen. Thomas Ratzlaff lagde stærkt ud og havde inden for den første ½ time landet 2 gedder op til 2,30 kg. Lidt efter mistede Lone Kjeldsen og Flemming Nielsen hver en fisk, mens Jacob Thorman fik en på 1,50 kg. Alt dette på den nordlige bred.

Efter 1½ times fiskeri fik Mads Rasmussen hul på den østlige bred og landede 2 fisk indenfor 15 minutter. Børge fangede samme sted også en undermåler, så der var en tydelig hugperiode på stedet. Flemming lagde afstand til alle med en flot gedde på 3,00 kg, igen på den nordlige bred. Pynten kom også med i konkurrencen, da Steven Dufke landede en flot tyksak på 2,80 kg derfra kl. 1010. Derefter gik fiskeriet lidt i stå men det lykkedes Erik Ibsen at fange hele fire fisk i åkanderne, hvoraf den største vejede 1,70 kg.

Fiskene blev fanget på alt fra blink, wobblere, spindere og jigs. Det var tydeligt, at der skulle fiskes langsomt og nær bunden de første timer, mens fiskeri midt i vandet senere på dagen også gav fisk. 

Stillingen blev således: 

1. Flemming ” kasserer ” Nielsen, 3,00 kg fanget på Mørrumspinner

2. Steven Dufke, 2,80 kg, fanget på wobbler

3. Thomas Ratzlaff, 2,30 kg, fanget på jig.

 Der var præmier indkøb hos Jan & Bo Helsingør til de heldige vindere. 

Formanden

Kære venner.

Dette blot for at minde jer om hovedgeneralforsamlingen som afholdes på søndag den 25. april kl. 10.00 i klubhuset.

Jeg håber og forventer at så mange som muligt vil komme og deltage i generalforsamlingen - Vi ses på søndag.

Status omkring klubbladets udsendelse fremover ser således ud: På baggrund af de meget store portostigninger på udsendelse af klubbladet, besluttede en enig hovedbestyrelse på hovedbestyrelsesmødet den 18. marts 2004, at klubbladet ikke mere skal udsendes til medlemmer, der bor uden for postområde 3100.

Baggrunden er, at udsendelse af klubbladet 10 gange årligt til medlemmer, der bor uden for postområde 3100, er steget fra 20.000 kr. 80.000 kr. årligt. Der er dog stadig en lille mulighed for, at det fortsat vil blive udsendt til de, der bor uden for postområde 3100, idet vi har ansøgt om portostøtte i biblioteksstyrelsens portopulje - hvilket der efter det oplyste fra biblioteksstyrelsen først kommer en afklaring på i løbet af juni måned.

Vi har således på den baggrund besluttet, at klubbladet fra næste nummer (maj 2004), indtil videre kun bliver husstandsomdelt til samtlige husstande i postområde 3100, idet en husstandsomdeling koster væsentlig mindre end en adresseret udsendelse.

Får vi i juni måned besked på, at vi får tilskud fra biblioteksstyrelsens portopulje der mindst dækker merudgiften på de 60.000 kr., vil vi igen udsende klubbladet til medlemmer der bor udenfor postområde 3100, men kun sålænge vi får tilskud hertil.

Vi skal derfor anmode afdelingerne om hurtigst mulig af hensyn til trykning af det kommende klubblad, at give undertegnede eller Dorthe Lykkegaard besked på hvor mange klubblade (antal) man i de enkelte afdelinger ønsker at få til udlevering til medlemmer der bor udenfor postområde 3100 - Det er op til den enkelte afdelingen selv at afgører hvordan man vil distribuerer disse. For at få økonomien på klubbladet til at hænge sammen samt det forhold at klubbladet i både marts og april måned i år er udsendt til alle medlemmer der bor udenfor postområde 3100 til den meget "dyre" portotakst, har forretningsudvalget på et møde den 19. april besluttet at stille forslag til hovedgeneralforsamlingen på søndag, at afdelingernes kontingent til hovedafdelingen i 2004 forbliver uændret på 30 kr. pr. medlem og således ikke 25 kr. pr. medlem som der blev drøftet på sidste hovedbestyrelsesmøde den 18. marts 2004, hvilket jeg selvfølgelig håber og forventer at alle afdelinger har forståelse for og vil bakke op omkring.

Med venlig hilsen
Hornbæk Idrætsforening
Peter Poulsen, Hovedformand

En karussehistorie.

Det har i efterhånden mange år været et mål, at forbedre min PR karusse, men vande med en god bestand af de smukke fisk er desværre ikke sådan lige at finde.
Normalt kræver det at fange store karusser over kiloet en solid indsats i det rigtige vand samt en god portion held.
Og når nu både karper og suder trækker om sommeren er det svært at få tid til så krævende et fiskeri.
Jeg har dog forsøgt i flere vande gennem tiden men fangsterne af karusser har været få og tilfældige.

Karussen er den ultimative match-fisk.
Den lever som de andre store fredfisk, brasen og suder, da den finder størstedelen af sin føde på bunden f.eks bloodworms, insekter og snegle.
Karussens mund er meget lille, og den æder meget forsigtigt.
Voldsomme hug og store bobleskyer fra bunden, ser man ikke hos karusser, som er i stand til at sutte et majskorn fladt, uden at man ser noget på flåddet.

Frustrerende?? Ja, meget men også et udfordrende og krævende fiskeri.
Danmarksrekorden for karusse er pt. 2,675 kg af Henrik Brøns Nielsen og er fanget i Kalvemosen i nærheden af Holte.

Jeg havde i årevis gået og kigget på et spændende vand, som jeg havde set indeholdt nogle store fredfisk. Jeg var sikker på, at det var karper og suder, men ellers vidste jeg ikke så meget om vandet udover, at det ikke var til at få tilladelse til at fiske der.

En dag var tilladelsen pludselig på plads, og jeg var klar med karpestængerne.
Om morgenen vågnede jeg ved det første lys og begyndte matchfiskeriet med 2 majskorn på en str 12 krog under et let flåd.
Jeg missede de første mange hug, som var meget forsigtige, men endelig fik jeg sat krogen i en god fisk, som efter en hård fight afslørede sig som en karusse på 1,05 kg.
Lidt senere landede jeg karusser på 1,40 og 1,60 kg, begge større end min hidtil største på 1,35, helt fantastisk.
I alt gav morgenen 6 karusser med 5 over kiloet og 5 suder op til 2 kg.
Dejligt fiskeri med matchstangen, når nu karpestængerne ikke gav noget.

Et par dage senere var jeg på plads igen med en lettere matchstang, da jeg havde mistet mange hug pga. krogholdet røg.
Nu kunne jeg tage lidt lettere på fiskene men mistede stadig mange.
Fiskeriet var igen fantastisk.
Jeg fodrede med hønsepiller og ½ dåse majs og fiskene gik helt amok.
7 karusser over kiloet op til 1,35, 7 suder op til 2 kg og en helt fantastisk guldkarusse på 1,10 kg var resultatet af en morgentur.
 

Jeg måtte selvfølgelig af sted 3. gang, og der gik fiskeriet amok igen.
Den lette matchstang kom virkelig på hårdt arbejde og jeg fightede fisk mere eller mindre konstant.
Mange gode karusser kom i nettet, og så fik jeg et helt anderledes kontant hug.

Flåddet kun 1½ meter ude blev flået under og i tilslaget bukkede stangen helt sammen.
Fisken drønede ud mod midten af søen og jeg løsnede hurtigt bremsen for ikke at miste krogholdet i den formodede karusses sprøde mund.
Fighten var hård og kontant og mange gode udløb fik det til at løbe mig koldt ned at øreflipperne.
Da fisken endelig var klar til landing viste den sig at være endnu en storkarusse, som viste sig at veje 1,70 kg, igen en PR fra vandet, fantastisk.
Turen gav 8 karusser, 4 over kiloet, 6 suder og 1 guldkarusse.

Alt i alt må jeg nok sige, at jeg på de 14 dage oplevede et rent drømmefiskeri, som jeg aldrig havde turdet håbe på.
Fiskene var endda meget slanke, så jeg skal selvfølgelig prøve igen til efteråret, hvor fiskene som regel tager en del på i vægt.
Hvem ved, måske er 2 kg´s fisken lige om hjørnet. 

Se i øvrigt mere under fangstrapporter 

Formanden

Præsentation af ” Gedden” 

Hornbæk Lystfiskerforening Gedden blev stiftet i 1984 af lokale lystfiskere, som benyttede Hornbæk sø til åle- og geddefiskeri.
Gennem tiden erfarede mange, at der blev færre og færre ål og besluttede sig for i fællesskab at danne en forening med Hornbæk sø som samlingspunkt.
De første mange år var foreningen primært beskæftiget med at få etableret ålepas fra søen til Øresund gennem den delvist rørførte Vester Bæk samtidig med, at der blev arrangeret enkelte arrangementer ved søen samt lavet ture til Sverige efter ørred.
Senere fik foreningen sit eget klubhus, som i dag sammen med Hornbæk sø må betegnes som værende vores absolut største aktiver. 

Bestræbelserne på at gøre Hornbæk sø til et renere fiskevand med flere fisk og naturlig reproduktion er på mange punkter lykkedes.
Ålefiskeriet er et kapitel for sig, da der i søen nu er så mange ål, at alle kan fange en god håndfuld på regnorm eller skalle på en sommernat.
De dygtigste fiskere kan gå hjem med op til 20 fine ål op til ca. 1½ kg efter en nats fiskeri.
Geddefiskeriet er bestemt også rimeligt, primært efter mindre fisk, men der er blevet landet mange fisk gennem tiderne op til 11 kg. Fisk der vel at mærke er blevet genudsat.
Geddefiskeriet kan ind i mellem krydres med en sandart, som er fanget op til ca. 5 kg. Sandarterne vokser hvert år, og der burde snart kunne fanges rigtig store sandart i søen.
Efter udsætningen af ca. 100.000 stk. geddeyngel som led i en biomanipulation er bestanden af skaller og brasen gået noget tilbage.
Førhen fangede de dygtigste medefiskere op til 60 kg brasen på en formiddag, men sådan er det ikke længere. Der er meget længere mellem fiskene nu, men til gengæld virker det som gennemsnitsstørrelsen er blevet større.
Til gengæld for det dårligere medefiskeri kan vi glæde os over, at søen bliver renere for hvert år. Algeplagen, som tidligere var et stort problem om sommeren, bliver formindsket hvert år.
Dette var målet med udsætningen af gedderne og i øvrigt forbedringer af kloaksystemerne samt etableringen af Horneby Engsø, så det må siges at være en succes.

 Klubhuset har i sæsonen åbent mandag og torsdag fra kl.19.00 til 21.30 og vi råder over bl.a. 4 værksteder, stue / hyggerum og et stort køkken / hyggerum.
I værkstederne kan der laves alt indenfor hjemmelavet fiskegrej. Vi har alt værktøj til at lave blink, spinnere, fluer, fangstnet, forfang og knive og der er medarbejdere, som har stor erfaring i grejfremstilling, som gerne giver en hjælpende hånd.
Hygge / pralestuerne bliver også flittigt brugt, og der kan hentes flere gode ideer og tips til klubaftenerne. En enkelt løgnehistorie bliver det også til, hvis man er heldig.
Klubhuset åbner igen til september, da vi i sommerperioden er ude at bruge alt det grej, vi har lavet.   

Foreningen et stabilt medlemsantal på ca. 150 fordelt på alt fra børn til pensionister.
De fleste slags fiskeformer er repræsenteret, da foreningen indeholder kyst, hav, trolling, mede, flue og specimenfiskere.
Vi er meget glade for den brede fordeling, da vi alle i et vist omfang dyrker de fleste slags fiskeri, alt efter årstiden, og derved kan lære meget af hinanden. 

Der bliver hvert år arrangeret kystture til bl.a. Langeland, Bornholm eller Omø og igennem det løbende klubmesterskab bliver der afholdt 6 årlige konkurrencer i hver sin kategori.
Derudover fisker medlemmerne med hinanden uden for det egentlige klubliv, så hvis du mangler en fiskekammerat, skulle du nok kunne finde en i foreningen. 

Medlemskab af Gedden dækker samtidig fiskekort til Hornbæk sø, hvor vi har 2 både til rådighed. For at fiske om natten i søen, kræves det, at du er medlem.
Medlemskab af Gedden koster årligt:

Du kan melde dig ind hos: 

Mvh og knæk og bræk
Thomas Ratzlaff, formand.

Far og søn tur til Bolmåen og Harasjömåla

Primo maj besluttede jeg, at det var på høje tid med en flerdagestur i telt med min yngste søn, Tor.

Han er 10 år og meget interesseret i fluefiskeri. Ikke mindst fordi han sidste sommer fangede en lille stalling på netop flue i Ljungan ved Storsjöen.

Valget stod denne gang imellem Helgeå og Bolmåen. Selv om der kan være en strid strøm i Bolmåen, skønnede jeg at den ville være mest hensigtsmæssig til en novice, idet Helgeå ikke umiddelbart er til at vade i og derfor fordrer andet en overhåndskast.

Med Sveriges hårdeste valuta – årgangsøl eller lign. Stærk bryg – lykkedes det os at få lodsejeren til at åbne ledet ned til engen, hvor vi fik lov til at slå teltet op på selve åbrinken.

For at komme til sagen, så fangede vi ingen ørreder, men adskillige aborrer. En plausibel undskyldning kunne være en lav vandføring og en bagende varme fra en skyfri himmel.

Godt vi havde bøffer med i køletasken.

Fiskekortet blev købt hos den samme lodsejer, som for nogle år siden påpegede at en god fiskeven og jeg fiskede ulovligt, idet vi fiskede på et stræk, der åbenbart benyttes til opdræt af ørredyngel.

Lodsejeren kunne ikke genkende mig og det var nok det bedste, idet han var svært ophidset sidst.

Selv om jeg nu har lettet min sjæl og vedgået min synd, er der ingen grund til at afsløre ”medgerningsmanden”, men det kan nævnes, at han stadig bor på Toftemosevej og hedder ….., nej lad det nu ligge !

Efter en overnatning i teltet pakkede vi sammen og satte kursen mod Olofström, hvor vi ville besøge Harasjömåla, hvor jeg ikke tidligere har været.

Lad det være sagt med det samme; Jeg er ikke nogen stor tilhænger af put & takefiskeri, men hvis Harasjömåla er normen, både hvad angår udseende og omgivelserne, samt de totalt smukke, helfinnede fisk, så er jeg med.

Pigerne i fiskeshoppen var svært imponerede over at sønnen skulle ud at flyde i sin egen flydering, noget man ikke må i alle søerne.

Vejret var det samme som dagen før, men det lykkedes mig at fange en flot lille regnbue på kiloet. Synd, at det ikke var Tor, der fik den. Han var flittig nok og den succesoplevelse havde været kærkommen.

Slut på eftermiddagen pakkede vi flyderingene sammen og satte kursen mod en kammerats ødegård i nærheden af Mörrum.

Han havde netop i de dage fået fiskekort til Mörrumsåen til den beskedne sum af ca. kr. 500 om dagen. Fangsterne i de dage var helt uhørt lave, hvorfor han droppede aftenfiskeriet og trakterede os med mad fra havegrillen, herunder vores egen regnbue, øl og single malt.

Dagen efter viste jeg Tor rundt langs Mörrumsåen, hvor jeg selv har gået og fisket utallige dage uden så meget som et hug.

I skrivende stund, en tidlig søndag morgen, ser jeg frem til Tors og min næste tur.

Inden da skal jeg dog lige have ”overstået” 5 dages fiskeri under midnatssolen ved Tanaelv i det nordligste Norge i næste uge.

Det kan hænde, at det kan kaste en lille historie af sig. 

Mic Ogilvie-Bronée
 

En aften med min guru

Så oprandt tirsdag den 25. februar, hvor min guru, Steen Ulnits, kom til Helsingør bibliotek for at fortælle indgående om havørreden. Et foredrag, som var arrangeret af Taxa’s Lystfiskerlaug. Ros til dem for initiativet.

Vi var i alt små 100 fremmødte, ca. 97 mænd i deres bedste alder, 1 junior og 2 kvinder.

Det undrede mig, at jeg ikke så nogen medlemmer fra ”Gedden”, i hvert tilfælde ingen, som jeg kender fra klubaftnerne.

Jeg synes, at foredraget var en stor oplevelse på sådan en frostkold februaraften, hvor søerne og fjorden er frosset til og hvor vandtemperaturen i badekarret ved Julebæk er 0 grader.

Lysbilledforedraget, som blev krydret med små personlige historier, fremført med jysk lune var for mit vedkommende særdeles inspirerende.

Jeg opfattede mange guldkorn, som jeg vil have i baghovedet, når jeg skal på kysten fremover.

Synd for dem, der ikke stak af fra opvasken den tirsdag aften og lod sig rive med.

Mic Ogilvie-Bronée

21/10-2002: Endelig kom der lidt kulde i luften, og straks rasede gedde-feberen i kroppen, så det kunne kun gå for langsomt med at komme afsted til geddesøen.
Velankommet til den udvalgte plads blev grejet rigget til. Som sædvanlig total smadret i ryggen af en oppakning og gå tur, som ville få Rex-turen til at ligne en søndagsudflugt.
Endelig blev stængerne sat, og skallerne dansede lokkende under flådene på kanten af åkandebælterne. Skallen på den første flåd-rig nåede dog kun en halv polka, før den blev inhaleret af en af søens rovfisk. Hurtigt tilslag og dernæst ”pumping” af fisk og grøde. Det var en af søens utallige små-gedder, som iklædt en frakke af 50 kg grøde, stille og roligt gled ind til en håndlanding. 2 kg´s gedden blev hurtigt genudsat og en ny udfordrende skalle fløj ud i gedde-arenaen.

Inden længe måtte endnu en skalle lade livet i gabet på en mindre gedde. Sådan fortsatte det og inden middagtid havde 5 gedder været en tur inde og runde land.
Dejligt igen at være ude ved søen og nyde det kølige efterårsvejret og betragte skovens gyldne farver. En af søens stor-gedder ville dog gøre fridagen komplet, men det lod til være små-gedderne, som var på krigsstien i dag, og jeg kunne ikke tillade mig at være andet end tilfreds med 5 gedder på efterårets første geddesats.

Efter en længere periode uden den store aktivitet, valgte jeg at tjecke stængerne. Jeg havde netop taget stangen længst til venstre og drejet en halv omgang på håndtaget, da der kom et gevaldigt plask fra hvor flådet lå, og jeg nåede netop at se flådet blive flået i dybet. Da jeg fiskede op af et massivt åkandebælte valgte jeg at ”smække til den” med det samme. Det var tydeligt en tung fisk, men med temmelig dårlige odds for min side, begyndte fighten igennem åkanderne. Flere gange sad fisken urokkelig fast, og så var det ´´bare´´ at slå koldt vand i blodet og vente på, at den selv begyndte at køre. Endelig kom den fri af åkanderne, men nu skulle fisken fightes på ultra kort line. Efter et par korte udløb, fik jeg nettet under dyret og så skulle den en tur på det tørre.

”F..K”, hvor var den stor - vild jubel. 9,65 kg viste digital vægten og 111 cm. Kanon fisk, som snildt kunne ha´ vejet et par kilo mere om et par måneder, men så må vi jo bare prøve igen til den tid, for fisken fik som sædvanlig sin frihed, og svømmede rolig tilbage til sit kongerige.
Herlig tur og sikke en start på sæsonen. Alligevel kan der meget vel gå lang tid før jeg igen får kontakt med sådan en fisk, men lige netop denne fisk vil kunne holde modet oppe, hvis man render ind i bølgen af nulture i vintermånederne.

Gedde-Luskeren Jacob Thorman
 

Vinterinfo. 

Fiskeriet:

Man kan nu for alvor mærke, at vinteren er på vej med mørke og kulde i luften.

Vejret og årstiden har naturligvis stor betydning for vores små våde venner, og det skal man altid tage i betragtning, når man er ude ved vandene.

I Hornbæk sø er det nu slut med medefiskeri efter fredfisk.

Man kan måske være heldig at fange en enkelt skalle, men som udgangspunkt handler fiskeriet om rovfisk nu.

Døde og levende agnfisk er det helt rigtige.

Der kan fanges agn i flere småsøer i området omkring Hellebæk og du kan være heldig at finde en bæk, hvor skallerne trækker op og således kan fanges med net.

Selv fisker jeg ofte agnfisk i Skåningedammen i Hellebæk, men det er ikke nemt på denne årstid.

Mange gider ikke besværet med at skaffe agn eller er for utålmodige til den slags fiskeri og vælger derfor at fiske med en form for kunstagn.

Jeg vil til en hver tid mene, at fiskeri med kunstagn stort set er spild af tid, fra når vi kommer ind i december. Vist kan man da fange en 2 kg´s gedde på en wobbler, hvis man er heldig men vil man have fat i de store fisk, så er skaller og sild vejen frem.

Hvis du har nogle ål liggende i fryseren er de også værd at prøve.

Engelske geddeeksperter sværger til ålestykker, når de skal overliste de allerstørste rovfisk.

På kysten er strækket ved Julebæk det sikreste bud på en havørred.

Prøv at fiske med en kombination af ophænger flue og blink, eller prøv evt. en spinner. Det traditionelle blink fisket alene er ikke så effektivt, som en kombi.

Ved Julebæk er det ikke så vigtigt at kaste langt og fiskene er som regel ikke så store, så du kan anvende meget let grej uden at gå på kompromis. 

Af andre geddevande i nærheden kan nævnes. 

-         Grusgraven i Dronningmølle ( meget dyb o / 10 meter )

-         Bondedammen ( mange smågedder )

-         Kobberdammen ( svært vand, dybt inde under land )

-         Bøgeholmsø ( gedder over 12 kg )

-         Sorte & Klare sø ( husk fisketegn hos DK-tanken i Helsingør )

-         Strødam Engsø ved Hillerød. ( mange sandart )

Havørreden kan også fanges: 

-         Hornbæk Plantage

-         5. – 7. Tangvej

-         Snekkersten

-         Louisiana

-         Isefjorden ( Tempelkrogen og Vellerup Vig )

-         Roskilde Fjord ( meget overset men masser af fisk )

Gisselfeldt 2002 

I weekenden 4.- 6.oktober deltog jeg i min første karpekonkurrence nogensinde.

Den blev afholdt af foreningen ” Danske Karpefiskere ” på Gisselfeldt gods ved Haslev i 2 utrolig smukke skovsøer.

Jeg blev sat sammen med en gut, jeg havde mødt i forvejen ved navn Jesper Strømsted, som også er en fanatisk karpefisker. 

Ved lodtrækningen mellem de 26 deltagere, stod jeg og håbede inderligt på at trække plads 1 i Gårdsøen.

Jesper trak med stor spænding vores nummer, og gæt hvor vi skulle sidde??? 

Ved søbredden tog jeg lige et kig på vandet.

Ude ved ca. 80 meter lå et grødebælte og mod højre en kanal. Der ville jeg placere mine stænger med hver sin agn på forskellige tackler. Så kunne de få noget at vælge imellem, de små venner under overfladen.

Jeg valgte at fiske 2 stænger med boillies henholdsvis pop-up og en synker samt 1 stang med giga-majs.

Den synkende boillie blev monteret på ca. 50 cm. flettet forfang og en str. 2 krog på et såkaldt ” blow-out rig ”. Hertil blev monteret 85 gram bly.

Med dette tackel kastede jeg nemt 80 meter, og med et kasterør fodrede jeg op med ca. 500 gram løse boillies omkring tacklet.

Mine boillies var som altid hjemmelavede og var denne gang med hindbær / maplecream smag. 

Det blev hurtigt mørkt og teltene slået op.

Efter lidt aftensmad læste jeg lidt i et fiskeblad og så:

” Biiiip-bibbelip ”, en ½ meter line blev revet af hjulet og bidmelderen gav lyd fra sig.

” Biiiiiiiiiiiiip-bibbeliiiiiiiiip ” fortsatte den, og linen sprøjtede af hjulet. Jeg kastede mig over stangen og gav tilslag.

” Bang ” der var den, fuld kontakt til fisken, der var ude på ca. 85 meter.

Stangen fleksede i bund, da jeg forsøgte at standse fiskens udløb og langsomt kom den nærmere land.

Jeg råbte på Jesper, som var gået på besøg i en anden lejr og han kom løbende og var parat med nettet.

Endelig så vi fisken i lommelygtens skær og lidt efter havnede den i nettet. Fighten tog i alt 10 minutter.

Vægten afslørede, at spejlkarpen vejede 9,40 kg, så det var en god start efter kun ca. 3 timers fiskeri.

Et par timer senere var det Jespers tur og efter en kort fight landede han en spejlkarpe på utrolige 9,40 kg! Det  var ikke samme fisk, for min svømmede rundt i en sack i vandkanten. 

Der skete ikke mere den nat, men om morgenen tog vi nogle gode billeder og satte fiskene ud igen.

I den anden sø var blevet fanget nogle småfisk og så en på 11,30 kg. 

For at gøre en kort historie endnu kortere skete der ikke mere resten af weekenden for Jesper og jeg. Jeg fik dog i det vildeste stormvejr en suder på 2,65, men den talte ikke. 

Om søndagen pakkede vi sammen, men jeg kunne ikke dy mig for lige at tage et kast med spinnestangen, selvom vi ikke fiskede efter gedder.

Andet kast resulterede i et godt hug, og efter en lang fight landede jeg en meget lang  og slank gedde på 5,80 kg. I god kondition ville den have vejet ca. 8 kg, men efteråret er som regel ikke den tid, hvor fiskene er tungest. 

Ved den efterfølgende præmieoverrækkelse viste det sig, at Jespers og min fisk var de største taget i Gårdsøen, så det udløste et gavekort på 1250 kr. til hver.

Det var sgu rart, men konkurrencegebyret kostede også 400!! 

En god weekend med en masse hyggelig fiskesnak med ligesindede var slut. 

På vejen hjem planlagde jeg det næste geddesats!!  

Thomas

Vi plejer jo at have strålende sommervejr til vores 1. maj arrangement, men sådan var det absolut ikke i år!!

Selv startede jeg kl. 21 dagen før, med at vælge en plads og sætte grejet op.

Jeg havde medbragt en drømmeseng og en parasol til at få lidt søvn inden konkurrencen gik i gang kl. 0330.

Den hårde blæst gjorde dog, at jeg kun fik ca. 15 minutters søvn, inden jeg skulle op og kaste tacklerne ud.

Blæsten blev dog ofte overdøvet af nogle af vores unge medlemmer, som også tilbragte natten ved søbredden.

Det var dejligt at se engagementet hos vores juniorer, og det bragte mig mange minder tilbage til dengang, hvor jeg selv startede som ung junior.

De 4 juniorer, jeg var ovre hos for at sige godnat, overnattede på Pynten i sovepose under en stor pressining. Det så hyggeligt ud, og de frøs i alt fald ikke!!

Ud på natten blev jeg passeret af mange morgenfriske, så jeg forventede faktisk at se søbredden sort af mennesker, når det blev lyst.

Kl. 0330 kastede jeg 4 åletackler ud med skallestykker.

Der gik ikke mange øjeblikke, ca. 1½ minut, så kom det første hug. De var dog svære at kroge, men ud af 6 hug fik jeg en enkelt lille slange på land.

Vinden var taget til og det blæste en frisk til hård vind fra sydøst, hvilket ikke kan være værre i søen.

Den nordlige bred var virkelig vindeksponeret, så selvom jeg havde store problemer var jeg glad for, at jeg ikke sad derovre.

Den første gedde blev fanget kl. 0520 af Niels Serup. Den huggede faktisk fra den nordlige bred, og der blev mistet flere fisk på den side også.

Helt op til 5 hug blev der mistet, forlød det.

Kl. 0540 fik jeg et kraftigt hug.

Jeg nåede ikke engang at se flåddet gå ned, men lige pludselig ræsede linen af hjulet med ekspresfart. Jeg gav tilslag og krogede fisken.

Jeg fightede den hårdt og kontant, da der var mange åkander i området, så efter et par korte udløb var jeg klar til at nette vindergedden.

Men jeg blev klogere…… Fisken som endte i nettet var ingen gedde, men i stedet en kæmpe sandart.

Jeg vejede den til 4,35 kg. Mig bekendt er det den største dokumenterede sandart fra søen nogensinde. Men sandart er fredet i april, så den måtte retur igen uden at give point til klubmesterskabet, øv!

Nogle timer senere oplevede jeg det frustrerende at have en gedde efter mit blink 4 gange inden for 15 min. Så satte jeg en speciel amerikansk jig på forfanget, og i første kast huggede gedden, uden at blive kroget, satans!!

Det var jeg ikke lige vant til, at sådan en møgfisk driver gæk med mig, så jeg kastede igen efter 5 minutter, og så huggede den endelig igennem og blev kroget.

Jeg troede faktisk den var større, men den vejede kun 1,55 kg. – 61 cm.

Det var så min oplevelse af 1. maj.

Totalt blev der uden for præmierækken fanget 3 ål op til 400 gram, 3 sandarter op til 4,35 samt 5 gedder op til 2,05 kg.

Præmierne gik til henholdsvis:

1. Niels Serup - et Ambassadeur multihjul for gedde på 2,65 kg – 72 cm.

2. Jacob Thorman - en 10 fods RT stang for gedde på 2,45 kg – 68 cm.

3. Mads Rasmussen - en røgeovn for gedde på 2,30 kg – 66 cm.

For først fangede gedde blev fanget af Niels Serup, som vandt en grejkasse med 3 rapala wobblere.

Niels mente dog, at grejkassen skulle gå videre til den dygtigste junior til det næste arrangement i søen og returnerede kassen igen med den besked.

Flot initiativ, så nu er der lidt mere at kæmpe om for vores juniorer næste gang.

Det var så 1. maj for denne gang.

I alt var der ca. 50 fiskere, heraf flere nye medlemmer. Baren meldte udsolgt hurtigt efter præmieoverrækkelsen, det er vi ikke vant til…..

Alt i alt en god dag ved søen, det prøver vi igen næste år.

Formanden

Hornbæk Lystfiskerforening Gedden blev stiftet i 1984 af lokale lystfiskere, som benyttede Hornbæk sø til åle- og geddefiskeri.

Gennem tiden erfarede mange, at der blev færre og færre ål og besluttede sig for i fællesskab at danne en forening med Hornbæk sø som samlingspunkt.

De første mange år var foreningen primært beskæftiget med at få etableret ålepas fra søen til Øresund gennem den delvist rørførte Vester Bæk samtidig med, at der blev arrangeret enkelte arrangementer ved søen samt lavet ture til Sverige efter ørred.

Senere fik foreningen sit eget klubhus, som i dag sammen med Hornbæk sø må betegnes som værende vores absolut største aktiver.

Bestræbelserne på at gøre Hornbæk sø til et renere fiskevand med flere fisk og naturlig reproduktion er på mange punkter lykkedes.

Ålefiskeriet er et kapitel for sig, da der i søen nu er så mange ål, at alle kan fange en god håndfuld på regnorm eller skalle på en sommernat.

De dygtigste fiskere kan gå hjem med op til 20 fine ål op til ca. 1½ kg efter en nats fiskeri.

Geddefiskeriet er bestemt også rimeligt, primært efter mindre fisk, men der er blevet landet mange fisk gennem tiderne op til 11 kg. Fisk der vel at mærke er blevet genudsat.

Geddefiskeriet kan ind i mellem krydres med en sandart, som er fanget op til ca. 5 kg. Sandarterne vokser hvert år, og der burde snart kunne fanges rigtig store sandart i søen.

Efter udsætningen af ca. 100.000 stk. geddeyngel som led i en biomanipulation er bestanden af skaller og brasen gået noget tilbage.

Førhen fangede de dygtigste medefiskere op til 60 kg brasen på en formiddag, men sådan er det ikke længere. Der er meget længere mellem fiskene nu, men til gengæld virker det som gennemsnitsstørrelsen er blevet større.

Til gengæld for det dårligere medefiskeri kan vi glæde os over, at søen bliver renere for hvert år. Algeplagen, som tidligere var et stort problem om sommeren, bliver formindsket hvert år.

Dette var målet med udsætningen af gedderne og i øvrigt forbedringer af kloaksystemerne samt etableringen af Horneby Engsø, så det må siges at være en succes.

Klubhuset har i sæsonen åbent mandag og torsdag fra kl.19.00 til 21.30 og vi råder over bl.a. 4 værksteder, stue / hyggerum og et stort køkken / hyggerum.

I værkstederne kan der laves alt indenfor hjemmelavet fiskegrej. Vi har alt værktøj til at lave blink, spinnere, fluer, fangstnet, forfang og knive og der er medarbejdere, som har stor erfaring i grejfremstilling, som gerne giver en hjælpende hånd.

Hygge / pralestuerne bliver også flittigt brugt, og der kan hentes flere gode ideer og tips til klubaftenerne. En enkelt løgnehistorie bliver det også til, hvis man er heldig.

Klubhuset åbner igen til september, da vi i sommerperioden er ude at bruge alt det grej, vi har lavet.

Foreningen et stabilt medlemsantal på ca. 150 fordelt på alt fra børn til pensionister.

De fleste slags fiskeformer er repræsenteret, da foreningen indeholder kyst, hav, trolling, mede, flue og specimenfiskere.

Vi er meget glade for den brede fordeling, da vi alle i et vist omfang dyrker de fleste slags fiskeri, alt efter årstiden, og derved kan lære meget af hinanden.

Der bliver hvert år arrangeret kystture til bl.a. Langeland, Bornholm eller Omø og igennem det løbende klubmesterskab bliver der afholdt 6 årlige konkurrencer i hver sin kategori.

Derudover fisker medlemmerne med hinanden uden for det egentlige klubliv, så hvis du mangler en fiskekammerat, skulle du nok kunne finde en i foreningen.

Medlemskab af Gedden dækker samtidig fiskekort til Hornbæk sø, hvor vi har 2 både til rådighed. For at fiske om natten i søen, kræves det, at du er medlem.

Medlemskab af Gedden koster årligt:

Du kan melde dig ind hos:

Mvh og knæk og bræk
Thomas Ratzlaff, formand.

Nu vender det snart derude, og vi går mod bedre og bedre fiskeri for hver dag med lidt mildhed i luften.

Selv skal jeg i dette forår fiske gedder og store brakvandsaborrer samt på et par stortorsketure på sundet.

Derudover skal jeg i marts prøve fiskeriet efter rimter, hvilket jeg ikke har prøvet tidligere.

Der er masser af muligheder næsten lige ude for døren, så det er bare at komme af sted.

Husk at fiskene, som regel er tungest om foråret pga. den forestående gydning, så det er nu du skal fange din drømmefisk.

Det er jo ikke nok bare at have lysten og tiden til fiskeri.

Grejet skal også være i orden. Derfor har vi i klubhuset masser af muligheder for at fremstille, reparere og vedligeholde alt fra stænger og hjul til pirke og fangstnet og det skal nok være muligt at lure et par tricks af hos nogen af medarbejderne i klubhuset.

I klubben har vi jo næsten alle slags fiskere såsom kystfluefiskere, kystfiskere, trollingfiskere, havfiskere, medefiskere, specimenfiskere, karpetosser og enkelte udefinerbare individer.

Der er i alt fald mange erfaringer at trække på, så hold dig ikke tilbage for at spørge eller selv give gode råd.

Det er jo i bund og grund også derfor vi fisker med hinanden, altså ud over at hygge sig, så for at blive bedre.

Vi planlægger at afholde et Foredrag med Johnny Jensen, som har fisket i næsten hele Verden og har masser af billeder og historier at vise frem og fortælle.

For dig som missede Jens Bursell foredraget i sep. 2000 har du nu igen muligheden for at blive inspireret af en fisker, som har oplevet mere end vi alle kommer til på et helt liv.

Johnny har skrevet og skriver stadig for masser af danske og internationale lystfiskermagasiner, så det kan jo være at du allerede kender ham.

Hans hjemmeside er i øvrigt: www.jjphoto.dk, så kig ind og bliv inspireret.

Foredraget vil nok blive afholdt i april måned og vil blive annonceret i klubbladet og i klubhuset. Det vil være mulighed for forhåndstilmelding og foredraget vil foregå i klubhuset, så glæd jer bare!!

Det var alt for nu.

Håber I får fanget nogle gode fisk derude, og at I selvfølgelig bagefter skriver om fangsten i bladet.

Hylende bidmeldere.

Thomas Ratzlaff

Hornbæk Open 2001

Der ventede en glædelig overraskelse, da jeg ankom til Hornbæk Sø om morgenen, d. 4 november. Der var tale om et massivt fremmøde af morgenduelige lystfiskere, 39 ialt, og det er vist det højeste antal, vi har været i mange år! Det var lige før, at jeg fik stress fra morgenstunden med alle de tilmeldinger, men det lykkedes at få alle klar til konkurrencens start kl. 0800. Glædeligt var det også, at der var flere nye ansigter imellem, både børn og voksne. Vi kan jo håbe at de har fået "blod på tanden" (eller skæl på tøjet), så de senere får lyst til at melde sig ind i "Gedden".

Men nu til det som det hele drejede sig om, nemlig fiskeriet. De første blink havde knapt nok ramt vandet, da Peter Hansen allerede var på banen med en pæn gedde på 2,4 kg. (Den skulle senere vise sig at være dagens største, og indbringe PH en 1. Præmie, der bestod af et flot Ambassadeurhjul). En fin start må man sige, så alle fiskede løs det bedste de havde lært. De næste timer gav yderligere et par fisk i konkurrence-størrelse.

Jacob Thorman fik en gedde på 2,05 kg og 67 cm, der gav en 2. Præmie (10" Kinetic-stang), og i slutningen af konkurrencen fik Morten Skands en fisk på 1,85 kg og 64,5 cm, der indbragte ham en 3. Præmie (en rygsækstol fra ABU). Ingen monstergedder altså, men dagens resultat afgjorde tilgengæld klubmesterskabet, da ingen fisk var pointgivende, mere herom andetsteds.

Også et ukendt antal undermålere (under 60 cm) blev landet og genudsat, og især på Bretagne-siden var fiskeriet til tider hektisk. Flere fiskere så stor overfladeaktivitet ud for sivene p.g.a. jagende gedder, men de helt store hug udeblev.

På et tidspunkt var der råb og glædesudbrud fra nogle af de yngre deltagere henne ved åen. Det var en lille gut der havde fanget sin første gedde, og selvom det ikke var nogen rekordfisk, så var han jo meget glad! Ham kommer vi sikkert til at se mere til!

Vejret ændrede sig desværre i løbet af formiddagen fra at være stille og solrigt, til at blive meget blæsende. Det vanskeliggjorde, ihvertfald for mit vedkommende, fiskeriet noget og det lagde tilsyneladende også en dæmper på geddernes bidelyst.

Vi sluttede kl 1200, hvor der var indvejning og præmieoverrækkelse. Traditionen tro var der efterfølgende spisning og hygge i klubhuset på Per Bjørns Vej.

Alt ialt var dagen en succes, og vi kan håbe at standarden på deltagerantallet nu er sat, i forbindelse med fremtidige arrangementer!!

Kassereren

Drilske regnbueørreder

Søndag d. 30 sept. mødte 15 morgenfriske fiskere op kl. 7.00 ved Gedden´s klubhus på Per Bjørnsvej, for at deltage i årets 5. klubmesterskabs konkurrence, som denne gang blev afholdt i Lynge ørredsø. Det var en af de dage, hvor efteråret viste en af sine mindre pæne sider, med blæst og regn, men det havde de skrappe lystfiskere selvfølgelig taget højde for – som man siger: "det er ikke vejret der fejler noget – det er påklædningen"!!! Personligt synes jeg nu ikke altid at det holder!!

Vel ankommet til søen, så vi til vores glædelig overraskelse, at vi stort set havde hele søen for os selv. Kunne dette skyldes, at der ikke var nogen fisk i søen, eller var det bare fordi, det ikke var så godt vejr og dermed var de sædvanlige "stam"-fiskere blevet hjemme. "PLASK" – enhver spekulation om der ikke var nogen fisk blev elimineret, for fiskene praktisk talt dansede på overfladen. Fiskeiveren var ikke til at holde tilbage for nogen af deltagerne, så hurtigt blev der grejet til og fisket på livet løs.

Der skulle da heller ikke gå længe, før Thomas Ratzlaff havde kontakt med fisk på en Trutta gennemløber. Efter lidt tovtrækkeri lå en flot regnbueørred sikkert i fangstnettet. Dernæst fik Jacob Thorman fisk på bombarda flåd med 6 meter forfang agnet med maggot.

Det kan godt være, at det er effektivt med så lange forfang som muligt, men det er også temmelig besværligt at lande fisk, når man ikke bare kan bakke tilbage og dermed kane fisken op på land. Dette var praktisk talt umuligt for mit vedkommende, da jeg stod med en meget stejl skrænt bagved. Det skal nævnes, at jeg prøvede, men da jeg var kommet op af skrænten og stod ca. 2 meter hævet over fisken på en 45 graders hældning og fisken ikke engang var nær brinken, smed jeg stangen og styrtede ned og hev fisken ind i forfanget. Denne løsning tror jeg nok står under punkt A i lystfiskerens ABC om, hvordan man IKKE må lande en fisk!! Men heldet tilsmilede mig og fisken kom på land. Det var også en fin lille regnbueørred.

Klubbens deltagere havde nu fordelt sig jævnt omkring søen, så det var svært at se om folk fangede noget, men pludselig kunne vi se, at på modsatte side var der noget spektakel og minsandten ikke om det var Christian Skands som stod og fightede fisk. Da der var kommet ro over situationen på den anden side klarlagde et hurtigt telefonopkald hændelsen og det var en flot regnbue på hele 3,9 kg.

Op af formiddagen stilnede fiskenes dansen af, men flere havde haft kontakt med fisk. Thomas fik endnu en fin regnbueørred og troen på, at vi alle nok skulle få fisk levede. Så var det Jacob´s tur med endnu en fin ørred, men denne gang havde han Jesper til assistance og fisken kom relativt problemfrit på land.

Dernæst skulle der gå et par timer før der skete noget igen. Det var Jacob som sluttede af med endnu en fin lille regnbueørred.

Alt i alt fiskede vi i 5 timer og der blev totalt fanget 6 ørreder til 15 mand, fordelt på følgende: Jacob Thorman på 2,2 kg, 1,75 kg og 1,5 kg. Christian Skands på 3,9 kg. Thomas Ratzlaff på 2,7 kg og 1,65 kg.

En dejlig dag var slut, men det var nu alligevel utroligt, at vi ikke fangede mere, taget i betragtning af aktiviteten i søen. Det siger vel lidt om, at selvom der er masser af liv derude, så er det ikke altid lige så nemt, som det ser ud til. Ofte skal der kæmpes hårdt for fangsten – andre gange står fiskene nærmest i kø for at bide på. En ting er i hvert fald sikkert – tålmodighed lønner sig. Om det er i et ørredvand, på kysten eller i søen, så det gælder om at hænge i – selvom det ikke altid er lige så nemt som det er sagt.

Jacob Thorman

Onsdag d.12/9 havde Bjørn arrangeret fisketur til Omø. 9 friske fiskere var tilmeldt og mandag 10/9 blev Eriks bil pakket til bristepunktet med alt, hvad der hører til, når 9 gutter skal på fisketur, telte, fiskegrej, soveposer, mad og drikke.

Onsdag morgen kørte Erik, Christian, Thomas og Bjørn i henholdsvis Eriks bil og på Bjørns motorcykel fra Hornbæk med kurs mod Omø. Vel ankommet ved 10.00 tiden blev der pakket ud slået telte og pavillon op. Så var det tid til at få handlet ind, men butikken på Omø holder siesta mellem kl 12 og 15. Det endte med temmelig sen frokost.

Onsdag fik Christian gevinst med fluekæppen, en havørred på 1.65 kg. Torsdag fangede Bjørn en havørred på 1.9 kg. Flotte fisk!

Torsdag aften kl. 22.00 landede næste hold bestående af Bo Nue , Henrik, Børge og jeg til en lækker gryderet, som Bjørn havde lavet hjemmefra efterfulgt af kaffe, whisky og råhygge. Færgemanden kom over med en termotaske med 6 øl i, som var glemt på færgen. Uhada Børge, slemt chok for alle.

Fredag morgen skulle fiskes for alvor, vejrudsigten lovede spredte byger, men der var godt nok ikke langt mellem de spredte byger, men fisket blev der dog uden resultat. Om aftenen kl 20.00 ankom Flemming som sidste mand i truppen, hvorefter vi gik over på den lokale kro "PERLEN" til en lækker hakkebøf med alt tilbehør. Derefter stod den på billard i de tilstødende lokaler.

Senere begav vi os hjemad til lejren. Bjørn og jeg haltede lidt bagefter og kom i snak med en temmelig beruset herre, som viste sig at være formand for en anden lystfiskerklub, som var ankommet torsdag. De havde lejet 2 hytter ved siden af kroen, og han mente, de var omkring 7-10 mand?. Vi blev inviteret indenfor til øl og lystfiskersnak. 3 øl senere mente vi, det var på tide at komme hjem til lejren til kaffe og dertilhørende.

Lørdag morgen rimeligt tidlig op til fiskeri i stiv kuling, hvilket resulterede i nul fisk, men jeg havde dog en stor- stor en på krogen i et par minutter, fisken vandt desværre. Lørdag aften stod menuen på noget, der lignede gule ærter?. Søndag morgen vågnede vi til en dejlig dag, skyfri himmel, 20 grader puha varmt med vaders på, ingen fisk. KL. 14.00 spiste vi frokost for derefter at pakke lejren sammen, vi skulle med færgen KL. 16.00. Hjemme i Hornbæk kl.18.30 tømme bilen, hjem og pakke ud, godt trætte, lige til køjs

Alt i alt en rigtig god tur
Således opfattet og husket af Henning Blom

"Ormebader"-tur til Karup Å

Jyske åer og vandløb har altid fascineret mig, og jeg har af og til stået stirret ned i den klare og ofte stærke strøm og drømt om hvilke monsterørreder, der mon gemmer sig dernede bag tangbuskene og inde under brinken! Dette har dog ofte været i andre sammenhænge, og på nær en enkelt undtagelse (i Ribe Vesterå for mange år siden), har jeg aldrig fået prøvet fiskeriet derovre, så da chancen for at komme af sted i sommerferien i år pludselig bød sig, tænkte jeg, at nu skal det fan´me være. Nu skulle jeg prøve at dyste med en af de rigtigt grove opgangsørreder, som flere af de jyske åer er så kendt for!

Karup Å blev mit mål (efter råd fra Henning Blom), og han anbefalede også bundfiskeri med regnorm, hvilket passede mig fint, da jeg synes, det er en fed og spændende måde at fiske på. En af mine gode venner var straks fyr og flamme, da han hørte om planerne, og besluttede sig for at tage med. Han havde erfaring fra tidligere med alm. Spinde-og fluefiskeri i åerne, men var også frisk på det med ormene, så mandag aften d. 30/8 drog vi af sted, med bilen fyldt op med grej og orm (begge dele viste sig dog at være utilstrækkelige, mere herom senere). 
Planen var at vi skulle fiske til og med onsdag aften, og jeg havde forinden booket os ind på Hagebro Kro, som jo ligger lige midt i "smørhullet". Det er et dejligt sted, og priserne er rimelige og maden god. Kan absolut anbefales. I øvrigt følger der gratis fiskeret på ca. 900m med, når man bor på kroen, og dette stræk er fuldt ud ligeså godt som alle andre, hvor man giver 100,- for et dagkort. 
Vel ankommet til Hagebro sent mandag aften, fornemmede vi straks at det hele "osede" langt væk af ægte lystfisker-atmosfære, og en sludder med de lokale bekræftede da også, at opgangen af de store havørreder var ved at være på sit højeste. Flere havde set massiv opgang i mørket i dagene op til. Samtidig var der også et vejrskifte undervejs, med regn og kølig luft, og det kunne, ifølge alle teorier, sætte skub i fiskeriet. Alt tegnede perfekt, og selv om vi havde aftalt at sove et par timer, og starte fiskeriet kl. 0300, fik jeg ikke lukket et øje af bar spænding!

Da vi endelig kom i gang tidligt tirsdag morgen, gik der da heller ikke længe, før det første hug kom. Det viste sig, lidt skuffende, at være en liden regnbueørred, som af de lokale regnes som ren skidtfisk. Og flere fulgte efter. Også små bækørreder fandt vores agn, men det var jo ligesom ikke det, vi var kommet efter, og jeg måtte for første gang sande, at det ikke bare var så ski..nemt, som jeg havde troet.
Trøstende, og belærende, ord fra andre, mere stedkendte lystfiskere, holdt dog modet oppe, og de viste gerne deres små tricks (bl.a. den med den røde uldtråd monteret lige over ormen) og fortalte hvordan man skulle affiske høller og brinker meget grundigt. De var også rundhåndede med grej, bl.a. kroge, da det viste sig, at mine dyrt indkøbte str. 2 karpekroge, var for små, og dermed ulovlige. Mindste tilladte str. er 2/0! (naturligvis af hensyn til de undermålsfisk, der uvægerligt dukker op).

Regnen der startede kl. 0600 blev efterhånden afløst af sol, og pludselig kunne man se hvor smukt, der er i det jyske hedelandskab. Det er virkeligt en betagende natur, fisk eller ej! Vi besluttede at stoppe ved halvni-tiden og gå op få noget morgenmad, og et par tiltrængte timer på øjet. Om eftermiddagen var vi klar igen, og efter en times fiskeri skete der s´gu lige pludseligt noget.
Jeg havde startet mit fiskeri lige neden for kroen, og der, lige midt i "Kromandens Hul" (et berømt høl), var der kontakt! Det føltes i første omgang dog som en "20 punds grødeklat", da den ikke rørte sig ud af stedet. Min relativt spinkle 9´ kyststang bøjede helt ned i korken, og det var først da "grødeklatten" tog et exprestogs lignende udløb nedstrøms, at jeg opdagede hvad der skete. Jeg gav et modhug, der var en sailfish på 100 pund værdigt, men ak!. For sent! Dyret var smuttet!

Jeg, der er kendt for ikke at overdrive, er overbevist om at dette kunne havde været mit livs fisk, og min skuffelse var næsten ikke til at bære. Problemet er, at de store havørreder "nusser" med ormen, og derfor føles fuldstændigt som de små undermålsfisk, der næsten konstant terroriserer agnen. Faktisk skal man mærke særdeles godt efter. Det havde vi godt hørt, men det kom alligevel bag på mig.

Fandens ærgerligt!

Resten af tirsdagen, samt hele onsdagen gav ikke yderligere fisk, ud over de sædvanlige små "bækkere" og regnbuer, og heller ikke flere "lokomotivhug". Efterhånden løb vi også tør for regnorm, og måtte ud og købe extra. De er dyre (de jyder kan vride penge ud af hvad som helst), så næste gang tager vi flere med. Om tirsdagen hørte vi om en 7,5 kilos skinnende blank "havbammer", taget over i zone 4, på den anden side af vejen, men ellers intet.
Summa summarum, det var måske ikke det største fiskeeventyr, men det var en kanon tur, og også stærkt vanedannende, så det er absolut ikke sidste gang, vi har prøvet det.
Og næste gang napper jeg den store basse nede i Kromandens Hul!

Til andre der har lyst til at prøve dette spændende fiskeri, så husk bunker af orm, str. 2/0 kroge (i Karup Å), bundbly i 15 – 30 gram, en god kyststang med masser af rygrad, samt en god portion stædighed og tålmodighed. Fiskekort til andre stræk end kroens, kan købes på Statoil-tanken lige overfor kroen (husk at forudbestille). Og så til aller sidst lige en pæl igennem myten om, at "ormebadere" er ilde set ved åens bredder. Vi mødte mange lokale foreningsmedlemmer, både "fluenørder" og "woblerfreaks", og der var ikke én eneste nedværdigende kommentar. Tværtimod. 

Knæk og Bræk
kassereren

Mvh Thomas Ratzlaff

Metrologerne havde denne gang lovet, os at årets første rigtige forårsdag ville falde 1. maj.

Med udsigt til 20 grader og solskin i lange baner mødte ca. 50 fiskere op ved søens bred.

Nogle ambitiøse juniorer overnattede endda ved søen i telt og lignende for at være sikre på at få netop deres udvalgte plads.

Da det lysnede i øst kunne vi alle fornemme, at det som lovet ville blive en dejlig dag.

Sådan skulle det dog ikke gå for ca. kl. 0600 rullede tung havgus ind over den blanke overflade så tyk, at man ikke kunne se halvvejs over søen.

Dette lod dog ikke til at påvirke fiskeriet, og allerede kl. 0455 blev den første gedde landet.

Den blev fanget af Jacob Thorman på en lille skalle beregnet til ål og vejede 1,5 kg fordelt på 60 cm.

Lidt senere fangede Johnny Becker en rigtig flot gedde på 3,8 kg. fordelt på 82 cm. Flot fisk og han var næsten sikker på at være præmieberettiget.

Der blev fanget gedder under 2,35 kg af Bjørn Andersen, Niklas Gunthel, Thomas Ratzlaff, Christoffer Jørgensen, Jacob Thorman, Anders Faber og Svend-Åge, som ikke var store nok til at give point til klubmesterskabet.

3 sandarter måtte på land. De vejede en sjat under 4 kg. og blev fanget af Anders Faber, Morten Skands og Thomas Bjørn. Sandarten er fredet i maj, så de blev naturligvis alle genudsat. (billeder)

Der blev også fanget en håndfuld ål bl.a en grim sag på hele 1,7 kg. Imponerende fisk ( eller monster om man vil ).

Dagens mand i skysovs var Jacob Thorman, som ikke blot fangede den første men også den største og tredjestørste gedde på henholdsvis 4,15 og 3,1 kg.

I alt fangede Jacob hele 5 gedder denne dag. Han blev efter arrangementet taget til side af dopingudvalget og måtte afgive blodprøve. Resultatet ventes med længsel. Er det negativt for dopingstoffer, har Jacob vist rekorden for flest fangede gedder til 1. maj. Flot, flot præstation!!

Ved baren var der rimeligt salg, men vi må erkende, at vi nok aldrig når op på tidligere tiders niveau og følgende overskud.

Dette skyldes, at fiskeriet er langt højere prioriteret nu end før. Om dette kan man mene, hvad man vil. Sikkert er det, at der bliver fanget flere fisk på stang nu end før og, at der bliver genudsat flere.

Før præmieoverrækkelsen kl. 1230, skulle spændingen udløses om "gæt1vægt" konkurrencen. Der var 6 store geddewobblere på højkant til den, som kunne gætte vægten på en torsk, som var afbilledet i skuret.

Der var 27 gæt med vægte fra 11 til 22 kg.

Det rigtige bud var 12,9 kg, og Thomas Ratzlaff var den heldige, som kom tættest på og dermed vandt præmien.

For først fangede gedde modtog Jacob Thorman et woblersortiment.

3. pladsen gik også til Jacob, som vandt en lækker fiskestol.

2. pladsen gik til Johnny Becker, som vandt en Kinetec spindestang.

1. pladsen gik til Jacob igen, som vandt et Ambassadeur hjul.

Der var klapsalver til de heldige vindere og lidt godmodigt drilleri til Jacob.

En stor tak skal lyde til pigerne, som styrede baren og fiskekortsalget med hård hånd.

Tak til Marlene, Camilla, Lone og Liv, som gjorde, at deres værre halvdel kunne fiske hele dagen, hvilket de var meget taknemmelige for!!

Også tak til det faste team, som får arrangementet til at køre mht. skuropsætning, transport, indkøb og oprydning.

Uden jer var det aldrig blevet til noget!!

Thomas.

Så er der lidt billeder fra fluekastekursus i Hornbæk hallen

Så er planen for klubmesterskabet 2001 klar

På generalforsamlingen den 9. februar fik årets klubmestre overrakt pokalerne af Bent Bæk som i den anledning var repræsentant for Hornbæk Vandværk.

Henning Blom er den 8. klubmester i GEDDEN og det er anden gang i træk at han får overrakt den pokal som Hornbæk Vandværk har sponsoreret.

I år har der for første gang også været et juniorklubmesterskab. Som den første juniorklubmester fik Mads Rasmussen overrakt den nye og meget flotte pokal som ligeledes er sponsoreret af Hornbæk Vandværk. Der skal herfra lyde et stort tillykke til begge klubmestre og et tak til Hornbæk Vandværk for de flotte pokaler.

Billeder

I traditionens tro blev Geddens 5. Klubmesterskabskonkurrence afholdt Søndag d. 24 september. Det var den årlige klubtur til et af Danmarks put and takes og i år gik turen til Solbjerggaard ørredvand. 16 morgenfriske lystfiskere, heraf 5 juniorer var mødt op ved Geddens klubhus og derefter gik turen til ørredvandet. Også på denne tur var der lagt op til spænding, da juniorerne før har vist sig at være skrappest til at overliste de ofte vanskelige regnbueørreder og samtidigt var det næstsidste chance for at få point i det årlige klubmesterskab.

Vel ankommet til vandet startede fiskeriet kl. 8.45 og folk fordelte sig langs søen, for dernæst at fiske på livet løs de kommende 5 timer. Det skulle nu hurtigt vise sig, at det var sværere at komme til at fiske end forventet. Ikke fordi der var særlig mange andre lystfiskere, men fordi søen var gået langt over sine bredder. Dette opdagede man selvfølgelig først rigtigt, efter man havde kæmpet sig vej gennem noget, der mest af alt mindede om en vandretur gennem en sydafrikansk jungle uden guide, altså op og ned af nogle fuldstændig ufremkommelige stier og skrænter.

Endelig lykkedes det, efter en halv dagvandring, at finde en lille pynt man kunne fiske fra. Her fiskede Marlene og jeg en lille times tid med alverdens isenkram, men uden den mindste tegn på liv, så efter lidt råben med Thomas og Camilla, som stod på modsatte side af søen, konkluderede vi alle, at det måtte være tid til at "klatre" videre. Efter endnu en "safaritur" ankom vi til en lille tange, som normalt er en vold, der adskiller den store sø fra den lille, men også denne vold var fuldstændig oversvømmet. Herfra kunne man både fiske direkte op imod den hårde vind i den store sø eller kaste sindssygt langt i den lille sø med rygvind. Jeg startede med at fiske imod vinden i håbet om, at fiskene skulle være presset mod land, hvilke viste sig at holde stik. Allerede ved 4.-5. kast havde jeg bid og efter et par minutters fight "åd" fisken min 0,18 line tæt på land. "Æv", men så var der da fisk derude.

Efter lidt tid fik vi besøg. Det var junioren Kasper, som havde fanget en fin kildeørred og han kunne fortælle, at Mikkel og Noel i fællesskab havde kæmpet med Moby Dick, men desværre knækkede linen ved landingen, da de havde glemt deres fangstnet. Senere kom også de forbi og fortalte den drabelige historie om "monster-ørreden". Jeg kondolerede med et "surt, men bare klø på, der er massere af chancer endnu" for således også at prøve at højne troen på mit eget fiskeri. Drengene vandrede videre (væsentlig mindre udpint og svedige end os andre "gamle"!!) og jeg selv genoptog fiskeriet.

Bang! Fast fisk tæt på land og endelig en fisk i nettet. Fin lille regnbue lige over kiloet og en lille halv time senere fik jeg endnu en ørred på nær de to kilo. Herligt, så var det alligevel strabadserne værd. Nu var der en helt anden ro over fiskeriet og et smil der fyldte hele hovedet. Den sidste time af konkurrencen fik jeg endnu en lille ørred og mistede en rigtig god fisk og så var det tid til at pakke sammen og finde tilbage til indvejningspladsen. Her på tilbagevejen mødte vi Thomas og Camilla og minsandten ikke om Camilla havde snuppet en flot ørred på et par kilo. Vel ankommet til udgangspunktet og hele flokken samlet, skulle dagens fangst gøres op. Endnu engang skulle det vise sig at være en juniorer, som havde været den dygtigste. Det var Mads, som havde fanget en flot regnbueørred på hele 3,1 kg. Anden pladsen gik til Børge med ligeledes en flot regnbueørred på 2,85 kg og tredje pladsen gik til undertegnede med tre fine fisk på 1,8 – 1,2 og 0,9 kg. Fjerde og femte pladsen gik til Camilla og Kasper med gode fisk på henholdsvis 2,2 kg og 0,7 kg.

En herlig dag med godt vejr og fine fisk var slut og hvad klubmesterskabet angår, er intet afgjort i skrivende stund. Derfor bliver det spændende at se, hvem der render af med sejren til årets sidste konkurrence, Hornbæk-Open Søndag d. 5. nov., hvor både gedde, aborre og sandart giver point og der er flotte præmier (Indkøbt i Jan & Bo´lystfiskershop) til de tre største gedder.

Knæk og bræk – Jacob Thorman
 

En karpefiskers prøvelser.

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg blev fascineret af karpefiskeriet. De første karper fangede jeg i Vallensbæksøerne og i Fredensborg p&t, og de var ikke særlig store, men fighten var noget bedre, end hvad jeg før havde oplevet. Efterhånden blev det at fange en stor karpe en besættelse for mig.

De sidste par år har jeg ikke haft fiskeriet ude af tankerne mere end et par timer ad gangen, og stort set al min fisketid og alle mine penge er gået til fiskeriet. I 1998 havde jeg over 15 overnatninger ved diverse karpevande med indsatsen stod desværre ikke mål med resultatet. Det tætteste jeg kom på en karpe dette år var at miste en pæn 7 kg’s fisk på netrammen. Jeg var grædefærdig!!

I 1999 gik det bedre.
Grejet var blevet modificeret i vinterens løb og allerede den første tur gav 2 karper på land med den største på 6,4 kg. Vild jubel, hvad skulle det ikke blive til!!
Da året var omme viste statistikken at 6 karper og 6 græskarper havde været på land. Største karpe var 7,5 og græskarperekorden 9,6.
De fisk var resultatet af ca. 25 overnatninger dvs. ca. 500 timer brugt på at fiske karper. Jeg havde haft mindst 18 ture uden fisk. Jeg havde ikke grund til at være decideret utilfreds, men hvor var 10 kg’s fisken henne?

I år startede jeg betydelig tidligere end før, og de første 3 ture var grænsende til det umenneskelige. Temperaturer ned til –5 grader og en tynd sovepose gjorde fiskeriet til en pligt mere end en fornøjelse. Når jeg stod op om morgenen var alle stænger frosset fast til stangholderne, og jeg frøs som en lille hund. Jeg fangede selvfølgelig intet! På den første tur som min kæreste Camilla var med på, fangede hun endda en større fisk end mig, så det gav stof til lidt mobning. Det stod klart, at jeg måtte prøve noget nyt.  Mit nyeste påfund var selv at lave mine agn, som var muslingeboillies.Boillies er en slags kogte pastakugler, som tilsættes en smag/duft ( flavour ). Det nye tiltag var ikke populært i det lille hjem. Efter en produktion af 1 kg. Boillies stank køkkenet af rådden musling i flere dage efter. Det gjorde det ikke bedre, at jeg ikke fangede et hak på stinkerne.

Ca. 25 ture skulle der gå, før miraklet skete:

Sammen med Jacob Thorman tog jeg til en sø, hvor jeg et par dage forinden havde fanget 2 fisk på 3 og 4 kg. Vi var tændt på fiskeriet, og jeg havde lavet nogle nye boillies med smag af fisk og kirsebær. Jacob fiskede med færdigboillies, så det undrede mig, da han fangede en flot fisk på 4 kg. for næsen af mig. Hvad var der galt med mine så ellers perfekte boillies? Midt i den dybeste søvn blev jeg revet ud af mine depressive drømme. Et skrig fra min ene bidmelder afslørede, at mine kirsebærboillies havde slået til. Jeg kastede mig ud af teltet og tog stangen, som bukkede helt sammen i tilslaget. Jeg havde kastet tacklet ca. 80 meter ud, så der var lang vej før fisken var i nettet. Fisken fightede mest som en sæk kartofler, men det var tydeligt, at der var vægt bag dyret. Flere gange satte den sig i åkander, og jeg var bange for at have mistet den. Hver gang gik den dog fri efter lidt tovtrækkeri. Efter 5 minutter var den ved at være inde. I lommelygternes skær kunne vi se en gigantisk bredside for enden af min line. Lige før nettet tog den et par tunge udløb, men det lykkedes at vende den og trække den nærmere det ventende net. I et snuptag skovlede Jacob nettet under fisken og først nu, hvor jeg så, at Jacob havde besvær med at løfte nettet gik det op for mig, at jeg havde fanget min drømmefisk! Fisken var simpelthen enorm!! Dens kæmpekrop var beklædt med næsten ingen skæl, og den havde ikke en skramme. En perfekt spejlkarpe var det. Om morgenen vejede vi fisken til hele 11,8 kg. Vi skød over 20 billeder af vidunderet og satte den så forsigtigt ud igen.

Endelig var det sket.

Efter sammenlagt langt over 1200 timers fiskeri og tusindvis af kroner lykkedes det mig at nå mit mål. Alle de spildte timer var glemt, og jeg svævede i dage på en lyserød karpesky. Det tog et par uger, før jeg var ude at fiske igen oven på denne store oplevelse. Forleden var jeg endda så heldig at fange en spejlkarpe på 7,6 kg. i en sø, hvor jeg havde fisket 10 overnatninger uden et hug.

Morale: Tålmodighed betaler sig, men tro mig, det kræver en forstående kæreste og en eventuel god psykolog, hvis man ikke har fanget noget efter tur nr. 30 i træk!!

Karpehilsner
Thomas Ratzlaff

Endelig var det tid til den 4. konkurrence i klubmesterskabet.

Konkurrencen er en af sommerens fiskesessions, jeg ser meget frem til.

Medefiskeriet er generelt meget undervurderet, og mange har den holdning, at fredfisk man ikke lige kan smide på grillen, intet er værd.

Intet er dog mere forkert, og man finder, efter min mening, intet dansk fiskeri hvor man skal være så ekstrem kritisk i sit grejvalg, hvis man vel at mærke vil opleve et godt fiskeri.

I medefiskeriet kan det være forskellen på succes og fiasko, om man fisker med 0,14 eller 0,18 mm, bruger en størrelse 12 eller 16 krog eller bruger majs, orm eller maddiker.

Man må ofte ændre taktik og fiskemetode flere gange på en dag for at fange optimalt.

Med al denne baggrundsviden, jeg gennem mange år har samlet sammen, mente jeg bestemt, at sejren til konkurrencen var indenfor rækkevidde.

Denne skråsikre indstilling kunne jeg dog godt pakke sammen ved indvejningen, må jeg senere erkende.

Dagen startede ellers godt med, at jeg kom ned til søen til tiden, hvilket før har voldet en del problemer. Ved lodtrækningen trak jeg nr. 1, så alt kørte efter planen.

Det blæste meget denne dag, og jeg valgte derfor at tage en af de få pladser, hvor jeg kunne sidde nogenlunde i læ.

Som foder valgte jeg en skøn blanding af rasp, hampemel, kiksemel, kagemel, kartoffelflager, kopramelasse og majsgryn.

Alt dette fik en skud banan flavour, og så stod jeg med ca. 3 kg første klasses brasen og skalle foder.

Som krogagn valgte jeg den altid effektive dåsemajs, som er en ren brasenmagnet.

Ved konkurrencens start fodrede jeg op med ca. halvdelen af foderet og en dåse majs.

Så var det ellers bare at vente.
Og jeg ventede og ventede. Efter et par timer havde jeg fået et par skaller på land, og det var ikke helt den fangstmængde, jeg havde sat næsen op efter.

Altså måtte jeg skifte taktik.

I bedste nassestil fik jeg tilranet mig en håndfuld maddiker fra Jacob, og så begyndte jeg at få lidt fisk på land.

Pludselig fik jeg søreme også et tungt hug, og en pæn brasen var kroget.

Nu begyndte det at se fornuftigt ud, og da meldingerne kom, om at ingen andre havde fanget noget særligt, kunne jeg kun være tilfreds.

Ved indvejningen viste det sig dog, at min fangst ikke var den tungeste.

Klaus Berg havde stået i vindsiden og havde fanget 3 flotte brasen og en håndfuld skaller, og overhalede dermed mig.

Så meget for at ville sidde i læ og have det godt.

Fiskerne, der havde stået direkte i blæsten havde alle oplevet et godt fiskeri, modsat os, som ikke kunne tåle at få lidt vind i ansigtet.

Til næste konkurrence vil taktikken blive lagt anderledes, og jeg vil helt sikkert forsøge i vindsiden.

Som ved alt andet fiskeri er hovedregelen i medefiskeriet, at fiskeriet oftest er bedst der, hvor der er masser af fødeemner til fiskene, og de derfor æder.

I vindsiden vil en masse animalsk føde ( insekter, snegle og lign. ) altid koncentreres, da de bliver ført af strømmen, samtidig med at bølgegangen vil udvaske fødeemner fra brinken.

Dette er nok del en af forklaringen på det gode fiskeri i vindsiden, og denne fordel er vi nok flere, der vil gøre brug af næste år.

Thomas Ratzlaff

Midt i juli var det tid for det store græskarpesats, jeg hvert år holder i Tueholm sø ved Vallensbæk.

Sidste år havde jeg sammen med Christian Westring oplevet et suverænt fiskeri med de to største fisk på 8,7 og 9,6 kg. Virkelige storfisk der kan give enhver sved på panden.

I år ville vi forsøge os 3 nætter/dage i træk og Jacob Thorman ville støde til os på andendagen, da han skulle på havet den første dag.

Belært af de foregående mange år, hvor vi har fisket i søen, havde vi medbragt en masse foder.

I alt havde vi ca. 5 kg kogte hampefrø, 10 kg fodermajs og 5 kg boillies af forskellig smag.

Vi ville fiske 150 meter ude for at kunne fiske, hvor ingen andre kan og havde derfor også medbragt en lille gummibåd.

Den blev hurtigt døbt " Dødssejleren ", og enhver, der har set Christian, der vejer en god sjat over de 100 kg, ro ud over søen belæsset med 10 kg foder, mens han bliver jagtet af et arrigt svanepar kan gætte, hvorfor båden netop har fået det navn.

Nå, endelig var vi ved søen, og efter en kold pilsner kunne vi rejse os igen efter at have slæbt de enorme mængder grej og udstyr, 3 dages ophold i naturen kræver.

Alle 6 stænger fiskede optimalt klokken 19, og Christian og jeg vidste, at det nu kun var et spørgsmål om tid, før vi fik det første hug.

Vi kom dog til at vente til klokken 02 om natten, før bidmelderen gav lyd fra sig.

Det var mig, der fik hugget, og efter at have kroget fisken, kunne jeg stort set bare rulle den ind som en sæk kartofler. Inde ved bredden lavede den dog lidt ballade, men kom sikkert på land.

Den vejede ca. 7 kg, og var en god start på turen.

Det eneste problem ved at fiske på så ekstrem langdistance er, at man skal hele proceduren med at ro tacklet ud igennem ved hvert hug.

Det tager tid, og er især krævende om natten, men er nødvendigt for at få det optimale resultat.

Et par timer senere var vi gået til ro i hver vores telt, da jeg igen blev vækket af en hylende bidmelder.

Jeg kastede mig søvndrukkent ud af teltet med det resultat, at soveposen fulgte mig halvvejs ud i søen og min drømmeseng væltede ned over en pakke toastbrød, som lignede rasp efter den behandling.

Fisken vejede 6 kg og var dermed i den nedre kategori.

Da vi stod op næste morgen var der ikke sket mere, og vi regnede med bare at slikke sol og lave ingenting hele dagen, da fiskeriet normalt ikke er særlig godt om dagen.

Alligevel lykkedes det mig stik imod alle forventninger at fange 2 pæne fisk i høj solskin. Den største vejede 7,5, og det tegnede jo godt for den kommende nats fiskeri.

Om natten fangede jeg 1 græskarpe på gennemsnittet og en fin spejlkarpe på 3,5 kg.

Spejlkarpen kæmpede som besat, og jeg var længe sikker på, at den var en græskarpe på over 10 kg.

Som tillægsgevinst fik jeg en kæmpe karusse på næsten 2 kg, så det var ikke action jeg manglede denne nat.

Christian havde stadig ikke fanget andet end nogle småbrasen, så han var lidt gnaven om morgenen.

Selvom han var genstand for lidt kammeratlig mobning, følte jeg med ham for det er ikke altid sjovt, når fangsterne er så ulige fordelt.

Den sidste nat skulle gerne resultere i flere og større fisk nogensinde, da foderpladsen nu burde have trukket masser af fisk til sig.

Sådan skulle det selvfølgelig ikke gå, men Christian fik dog et par fine fisk,så han hans humør var for opadgående.

Jacob, som aldrig før havde fanget en græskarpe, fik også sin debut med en fin fisk.

Selv mærkede jeg ikke noget denne nat, men jeg havde også fået rigeligt.

Vi havde på denne tur faktisk som mål at slå danmarksrekorden i græskarpe, som er på 11,5 kg, og mente alle, at målet var realistisk.

Desværre rendte vi ind i en periode med dårligt fiskeri, og der var ikke rigtigt noget at gøre. Selvom det kan lyde som et luksusproblem ikke at fange en danmarksrekord, var vi alle lidt skuffede over fiskeriet.

Dette kommer af, at vi sidste år oplevede det før omtalte så fantastiske fiskeri, og vi havde sat næsen op efter at opleve et endnu bedre, nu da vi havde en dag mere til rådighed og havde fintunet tacklerne lidt.

At lære er bare at træerne ikke vokser ind i himlen, og fiskeri aldrig er helt, som man vil have det, og det er vel i virkeligheden charmen ved det hele.

Hvis vi alle bare kunne gå ud og banke storfisk op ved hvert et vandhul, ville den spænding, som vi alle elsker og søger hurtigt forsvinde, og vi ville nok hurtigt finde en anden sport.

Der er jo altid næste år, og der giver vi den rekord endnu en chance for at blive forhøjet.

Man fanger jo ikke noget, hvis man ikke prøver.

I år 2000 har jeg været ude mere end 25 nætter og har ikke fanget noget større end det ovenfor nævnte.

Faktisk er det sådan, at min kæreste har fanget en større karpe end jeg i år, så det er jo lidt pinligt.

Ja, sådan var det faktisk indtil en nat midt i august, hvor jeg var på karpetur med Jacob T., for der vendte lykken virkelig, men det kan du læse mere om i næste nummer.

Karpehilsner

Thomas Ratzlaff