Jernet har været en del af skroget på skoleskibet "Danmark"
Stumpen stammer fra en reparation på Helsingør Værft i 1993.
Der blev lavet tre interessante udskæringer i skoleskibets skrog, et til kaptajnen, et til skibsinspektøren og et til smeden selv.
Giveren Jesper Madsen har betinget sig, at hvis Havneforeningen går nedenom og hjem, så vil han have stumpen tilbage.
Det er der ingen grund til at frygte. Havneforeningen har både et indrammet fotografi og et rigtigt maleri af Danmark hængende på væggene i forvejen.
Desuden kan de gamle i Hornbæk Havneforening udtale sig om det fine nittearbejde, som blev lavet i 1933 på Nakskov skibsværft, hvor skoleskibet blev bygget. Nitterne er anbragt i rækker og ikke som senere i forbandt. På bagsiden (indersiden) kan man også se det fine stemmearbejde, der er lavet efter nitningen. Stumpen vejer godt 5 kg og er på størrelse med en A4 side. Man kan tydeligt se tæringen fra 60 år i søen, men indeni er prøven så solid og ren som helt nyt jern, også der, hvor pladerne mødes på klink.
Havneforeningen føjer dermed endnu et klenodie til sin samling. Helt upåagtet er foreningen blevet til Hornbæks førende museum, hvad angår maritime fortidslevn fra dengang, der var jernmænd ombord i træskibe. Stumpen er skåret ud af bagbords midtskibs kiming, hvad det så kan betyde?
Steen Guttknecht - næstformand i Hornbæk Bådeklub - har givet os denne forklaring om kimingen:
Stålskibe: Kanten, rundingen, på skibssiden mellem bund og side udvendig og
indvendig. Det stykke af bunden fra kølen gennem rundingen til skibssiden
bliver lodret. Samt den dybeste del af skibet indvendig.
Træskibe: Området - cirka en meter - på hver side af det punkt, som et skib
vil røre grunden med, når det lægger sig på siden støttende på kølen og
det her definerede område.