I en garage på kirkevej i Hornbæk stod en usædvanlig kiste, som nær var røget ud til storskrald.Heldigvis blev den reddet af en skarpsindig nabo.
Indtil 1857 skulle alle skibe stoppe op ved Kronborg, omtrent som bilister nu skal gøre det ved Øresundsbroen. Der skulle betales afgift, øresundstold.
Mange gange lå sejlskibene tæt i Hornbækbugten for at vente på gunstig vind, enten for at komme ind i Øresund eller for at komme op i Kattegat.
Disse skibe kom ofte langvejs fra, f.eks. fra Ostindien.
Søfolkene udefra var syge efter friske fødevarer. Man kan sammenligne det med serveringen i charterflyet på vej hjem fra Tenerife eller Kreta i vor tid. Hvad serverer stewardesserne ?
Rugbrød, leverpostej og spegepølse med sild til forret.
Så dansk som noget, og man spiser det med tårer i øjnene efter kun 14 dage på fremmed kost og så er det lige meget, at det er pakket ind i plastic.
En kadrejer var således en lokal fisker , som forstod at udnytte denne længsel efter hjemlig føde. Nogle mener oven i købet, at kadrejerkisten sad i Store Bjørns smakkejolle, men dette er ikke tilfældet.
En samtale med den godt 90-årige Birgitte Berg Hansen bragte klarhed over sagen. Hun arvede huset efter sin faster, som hed Marie munk Petersen. Marie var igen datter af Jens Pedersen Munk, som vendte tilbage fra krigen i 1864 og byggede huset omkring 1867.
Det er altså den kendte Munkeslægt i Hornbæk, som ejede huset på det tidspunkt, da kisten blev stillet på loftet. Dens særlige facon med de skrå ender viser at det ikke er en almindelig skibskiste. Den har været beregnet til at anbringes i en jolle, formentlig lige bag masten. Fiskerne lavede underhåndsaftaler med de lokale Købmænd, når de store sejlskibe måtte ankre i Hornbækbugten og vente på vind. På den måde kunne hurtige leverancer af almindelig rugbrød og spegepølse indbringe betydelige summer til det lille fiskerleje.
Alle husene i den gamle bydel i Hornbæk er efterhånden renoveret i alle ender og kanter, så der skal held til at finde noget fra tiden som fiskerleje på lofterne. For nogle år siden fik undertegnede en 1. Udgave af Jens Kusk Jensens " Haandbog i Praktisk Sømandsskab" forærende af Søren Bang. De to uerstattelige bind lå på et loft på Ole Piisvej.
Men også gulve kan nu også gøre det. For nogle år siden fandt man strøer af det eksotiske teaktræ under et gulv på Willemoesvej . Strøerne var så sjældne, at det lykkedes at spore oprindelsen til Ostindienfarergrunden udfor Gilleleje og årstallet 1797. Strøerne stammede fra planker i det forliste skib " Cronborg", men det er en helt anden historie.