ÅBNINGSTID

ÅRSKALENDER

BESTYRELSEN

TIL OVERSIGT

SMAKKEJOLLER


Hornbæk Havneforening

Museum: Redningen ved Anholt

Redningen ved Anholt år 1900 Ole Fritzen har nylig undersøgt historien bag billedet.
Den blev trykt i en særudgave af "Hornbækegnen" august 2000.

Vi bringer et sammendrag af artiklen:

Billedet viser de tre fiskekvaser YRSA, URANIA og HAABET med besætninger samt distrikslægen August Thierry til venstre og sønnen Raymond til højre.

Hvert besætningsmedlem fik et billede som tak for redningen.

Ved juletid 1899 lettede 3 Hornbæk fiskekvaser som lå ved Anholt for at lede efter Thierrys søn Raymond, som var drevet til søs i en jolle.

Den yngste søn var kommet hjem på juleferie og så forlæst og overanstrengt ud. I den tilstand gik han omkring på øen og kom en dag ned ved havnen. Her satte han sig tankeløst i en jolle, løsnede fortøjningen og lod sig drive til søs uden årer, kun med en bådshage ombord.

Det var dårligt vejr, så jollen forsvandt hurtigt, uden det blev bemærket. Inde på land begyndte man snart at savne den unge mand og man gav sig til at søge efter ham, men det var forgæves. Første næste morgen blev det opdaget, at den lille jolle var borte, og øjeblikkelig gik de tre kvaser ud for at afsøge farvandet, hvor vind og strøm skønnedes at have ført jollen hen.

HAABET med Jens Kornelius Jensen som kaptajn fandt jollen drivende med Raymond, der havde forsøgt at styre med sin bådshage.

Fiskeriinspektionsdamperen "Hauch" observerede Hornbækfiskerne som havde flag på nokken og jollen på slæb. Raymond blev sejlet tilbage til Anholt med "Hauch", kom sig hurtigt og kunne genoptage sine studier.

I taknemmelighed over sin forkomne søns hjemvenden rejste dr.Thierry et 3 meter højt trækors tæt ved lægeboligen i Anholt by. Jollen blev placeret ved korset som en gave til dr.Thierry. Da lægefamilien senere flyttede til Gilleleje, ønskede kammerherreinde von der Maase at få det kæmpe monument væk. Korset blev slæbt ud til sydstranden og rejst på kistehøj, hvor resterne stadig kan ses.

Så vidt Ole Fritzens oplysninger. Han nævner, at lægen var meget indremissionsk, hvilket også fremgår af talrige bibelcitater i randen af billedet. Ole Fritzen besøgte også Anholt, hvor det viste sig at historien deroppe var fuldstændig glemt. Han forærede et billede til Anholt lokalhistoriske Museum og Anholt redningsstation.

Ikke så mange ved, at Hornbæk og Anholt havde tæt forbindelse efter søkrigene 1807-1814. Under krigen blev Anholt besat af Englænderne. Det var derfor vigtigt at holde forbindelse hele året rundt. Den første postrute gik fra Hornbæk til Anholt i al slags vejr. Den mest berømte post var Store Bjørn som havde ret til at føre splitflag på båden "Danmark". Efter Peder Andersens død blev posten ført videre af broderen, som naturligvis hed Lillebjørn...

Retur til oversigt

FORSIDEN

BESTYRELSEN

HORNBÆK.DK

VORES MUSEUM

TIL 3100.DK