![]() |
Hornbæk IdrætsForening |
|
Miniloppe gymnastikken er på banen igen - alle børn 3-4 år se her! Hold 22/"Minilopper ". Lørdage 11.00-12.00/skolens gamle sal. Piger og drenge 3-4 år. Instruktør Anja Holm Hansen. Deltagerbegrænsning. Alle friske piger og drenge – så starter Miniloppe gymnastikken igen. Gymnastikken vil være en fysisk – og mental – tumleplads, hvor barnet vil få mange udviklende udfordringer. God musik, rim & remser, skægge lege, store & små gymnastikredskaber vil i samspil med sjove og inspirerende gymnastikaktiviteter stimulere barnets sanser og motorik. Kontakt Pia Steenfeldt-Jensen, tlf. 49 70 37 47 eller mail steenfeldt@jensen.dk for tilmelding. |
Hold 20/Voksen/barn
1, børn 1½- 3 år. Lørdage 9.00-9.50/ Skolens gl. sal
Hold 21/Voksen/barn
2, børn 3-4 år. Lørdage 10.00-10.50/Skolens gl. sal. Instruktører Lise
Fritzbøger & Pia Steenfeldt-Jensen. Deltagerbegrænsning. Små børn elsker at tumle, trille, snurre, gynge, vugge, hoppe, løbe, kravle, rutsje, klatre osv. Og hvad kan være bedre end hvis man kan få lov til det sammen med en kær voksen! De mindste gymnaster vil her få mulighed for i deres tempo at stifte bekendtskab med gymnastikkens verden. Gennem leg og glæde stimuleres alle barnets sanser og barnets motorik og reflekser udvikles. Bevægelseslege, lege, små legeredskaber og store redskabsbaner, hvor børnene udfordrer sig selv, vil indgå i timen. Husk både barn og voksen (som også kan være en bedsteforældre el.lign.) deltager i gymnastikken! |
Hold 5/"Spillopperne".
Mandage 17.00-18.00/skolens gamle sal. Piger fra 5 år til og med bh.kl.
Instruktør Anne Marie Falck. Deltagerbegrænsning.
Vi laver bevægelses- og sanglege, udfordrende forhindringsbaner og små serier med dans og gymnastik. |
Hold
18/”Piraterne 1”. Drenge 5 år til og med bh.kl. Tirsdage 17.15-18.15 /skolens
gamle sal. Instruktør Karsten Bo Baden. Deltagerbegrænsning. Sjov og udfordrende idrætsleg for drenge! Så starter gymnastikken igen! Kom og vær med til at hoppe/klatre, tumle og lege med alle mulige redskaber, klatre i ribberne og undgå at røre jorden - få musklerne på kroppen til at vokse og smil om munden. Kort sagt: Kom og få brændt krudtet af! P.S. Det er forbudt for piger. |
Hold
23/”Piraterne 2”. Tirsdage 16.00-17.00/skolens gamle sal. Drenge 1. og
2. kl. Instruktør Karsten Bo Baden. Deltagerbegrænsning. Idrætsleg og gymnastik for drenge! Er du dreng og mellem 7 og 8 år, så er ”Piraterne”
nok lige noget for dig. Der bliver fart over feltet. Vi skal lave
gymnastik med mange forskellige redskaber og hvad som byder sig. Vi skal
løbe, springe og lege (vilde lege.) |
Hold
12 /"Pigefræs". Onsdage 16.45-17.45/skolens gl. sal. Piger 1.-2.
klasse. Instruktør Helle Andersen. Deltagerbegrænsning. - et hold, hvor vi laver en god blanding af ordinær rytmegymnastik f. eks med håndredskaber, dans, funk og sving, og ind imellem leger vi lege, hvor gymnastik og håndredskaber indgår. Det er MEGET vigtigt, at pigerne er stabile og passer deres træning, da vi arbejder målrettet på serier til opvisninger. Pigerne skal også arbejde sammen 2 og 2, og det er ærgerligt at stå og mangle sin makker. Jeg glæder mig til at arbejde aktivt og hårdt mod et fælles mål og ikke mindst grine og have det sjovt med ”Pigefræs”. (Der må påregnes udgifter til opvisningsdragter, håndredskaber samt transport og udgifter til stævner). |
Hold 1/
"Tons for Tøser". Onsdage 18.00-19.00/skolens gl. sal. Piger 3.-4. kl.
Instruktør Malene Ølbye. Er du vild med dans og fede rytmer, og går du i 3.-4. klasse? Så er Tons for Tøser lige noget for dig. Vi skal stifte bekendtskab med en masse forskellige måder at danse og bevæge os på. Bl.a. skal vi prøve brasiliansk samba, hip hop og jazz ballet. Der vil i år blive lagt stor vægt på smidigheds træning, og det forventes at pigerne øver sig hjemme. Holdet er et opvisningshold, og vi vil i løbet af foråret deltage i flere opvisninger, hvorfor der må påregnes udgifter til opvisningsdragter/håndredskaber. |
Hold 2/
"Power Gym". Mandage kl. 18.45-19.45 i Hornbækhallen/Multisalen og onsdage
19.15-20.30/skolens gl. sal. Unge piger fra 5. kl. Instruktør Malene Ølbye. Kan du lide at optræde med dans og bevægelse, og går du i 5.-10. klasse - så kom til Power Gym! Holdet er efterhånden blevet lidt af et show- og opvisningshold. Måske så du os til Hornbæk Kræmmermarked eller til Hornbæk Havnefest? Vi skal i forårs- og sommermånederne ud og give flere opvisninger, hvorfor der også må påregnes nogle udgifter til opvisningsdragter og transport samt udgifter til stævner med overnatning. I den kommende sæson skal der arbejdes med smidighed, balance, kropsbevidsthed og en masse forskellige og spændende former for dans. Det forventes at pigerne øver sig derhjemme. OBS.: På dette hold forsætter træningen efter opvisningen frem til skolens sommerferie. Kontingentet er beregnet herefter. |
Hold
13/"Springfrø" - spring for begyndere fra 1. kl. Mandage 17.00-18.15/skolens
store sal. Instruktør Malene Ølbye. Deltagerbegrænsning. Nu har alle børn fra 7 år (1- klasse), mulighed for at lære springgymnastik helt fra bunden. Du kommer til at lære at slå flotte koldbøtter, vejrmøller og stå på hænder på måtten. I mini trampolinen lærer du at hoppe på den rigtige måde, og hvis du øver dig rigtig meget, lærer du måske at lave en saltomortale. Disse ting bliver blandet med en masse sjov og leg, for der er plads til alle, der vil gå til spring. Der er prøvetræning med henblik på holdopdeling tirsdag d. 15. august kl. 18.00 til 20.00 i den store sal på Hornbæk Skole, Det er vigtigt, at du møder op hér, så du ved, hvilket af springholdene, du skal tilmeldes på. |
Hold
14/"Stjerneholdet". Springgymnastik for øvede drenge og piger /
Tirsdage 17.00-18.30/skolens store sal samt torsdage 17.00-18.30/skolens
store sal. Instruktører Jesper Appelrod og Brian Holm-Larsen.
Deltagerbegrænsning. Som noget helt nyt i gymnastikafdelingen, vælger vi i år at opdele springholdene efter hvad man kan, og ikke efter alder. Vi vil stille krav til at man rent faktisk skal være øvet for at gå på dette hold. Vi kommer til at arbejde med sværere spring, og man skal som minimum kunne stå på hænder, lave vejrmøller og springe rigtigt i trampolin. Der vil som noget nyt også blive arbejdet med rytmiske serier. Det er vigtigt, at man forstår, at man skal høre efter og gøre præcis, hvad der bliver sagt. Alle gymnaster på dette hold vil blive udstyret med et hæfte med øvelser, der skal laves hjemme, og det forventes, at hver især i løbet af sæsonen lærer at gå i split/spagat, lave flikflak, kraftspring, overslag og salto. Der vil blive givet diplomer for opnåede mål og for 100 % fremmøde i løbet af sæsonen. Der er prøvetræning med henblik på holdopdeling tirsdag d. 15. august kl. 18.00 til 20.00 i den store sal på Hornbæk Skole, Det er vigtigt, at du møder op hér, så du ved, hvilket af springholdene, du skal tilmeldes på. |
Hold
15/" Pige Spring & Rytme, konkurrence" - udtaget hold. Mandage
18.30-20.00 samt torsdage 18.30-20.00/skolens store sal. Instruktører
Marinne Skandov og Laila Højbjerg. Deltagerbegrænsning. NYT- NYT -NYT !Som noget helt nyt i Hornbæk gymnastikforening forsøger vi med et pige-springhold, som kommer til at deltage i stævner og konkurrencer indenfor springgymnastik og rytmiske serier. Der vil blive arbejdet med de lidt sværere spring, rytmiske serier og smidighed. Min. alder 8 år. Der må påregnes udgifter til opvisningsdragter, håndredskaber samt transport og udgifter til stævner. Der er prøvetræning med henblik på holdopdeling tirsdag d. 15. august kl. 18.00 til 20.00 i den store sal på Hornbæk Skole, Det er vigtigt, at du møder op hér, så du ved, hvilket af springholdene, du skal tilmeldes på. |
Hold
17/"GymFunk & Styrke" - ”man ka´ høre det på musikken”. Torsdage
20.15-21.45/skolens gl. sal. Instruktør Marianne Skandov. Blanding af rytmisk gymnastik, dans og styrketræning. Alder : Fra 18 - 88 år’. Vi har det sjovt til god musik med ”gang i den” og højt humør. Holdet deltager i opvisninger m.m. |
Hold
25/ "Konditions- og styrketræning for kvinder". Mandage 18.45-20.00/skolens
gl. sal. Instruktør Conny Dixen Munck.
For kvinder i alle aldre, der kan lide at få sved på panden. Vi arbejder hele kroppen igennem, vi træner de store muskelgrupper, ben, baller, mave, ryg og arme. I programmet indgår også sjipning, hop og løb, så din kondition helt sikkert blive forbedret. |
Hold
24/"Efterfødsel-gymnastik". Fredage 8.45-9.45/Hornbæk Hallens multisal.
Instruktør Birgitte Møs. Deltagerbegrænsning. Dette hold henvender sig til kvinder, der har brug for at komme i form efter at have født. (Du behøver ikke at være nybagt mor). Deltagerne må gerne have små babyer med. Øvelserne vil være af både styrke- og konditionsmæssig karakter. Der vil være fokus på genoptræning af mavemuskulatur samt på styrkelse af øvrige muskelgrupper, som belastes ved fødsel samt ved de mange løft i tiden derefter. |
Hold 4/"Step-aerobic".
Mandage 20.00-21.15/Hornbæk Hallens multisal. Instruktør Lise Fritzbøger.
Deltagerbegrænsning. Stepaerobic foregår på en "stepbænk", idet man går op og ned - som på en trappe. Det giver supergod træning af mave, balder, lår og ryg. Pulsen stiger hurtigt, så vi forbrænder en masse og får god kondi. Vi varmer først op, og laver herefter varierende serier på bænken. Ved nye serier startes altid forfra, så du altid kan følge med. Der sluttes af med træning af de store muskelgrupper: arme, ben, mave, balder og ryg afsluttende med ca. 10 min. udstrækning. |
Hold
16/"Konditions- og styrketræning for mænd". Torsdage 18.30-20.00/skolens
gl. sal. Instruktører Birgitte Møs og Conni Dixen Munck. Konditions- og styrketræning for mænd. På dette hold får du arbejdet hele kroppen igennem, sved på panden og pulsen op. |
Hold
10/"Krop og holdning". Onsdage 19.00-20.00/Hornbæk Hallens multisal.
Instruktør Annette Lund Poulsen.(Start uge 39) Deltagerbegrænsning. Hvor mange tænker over og er bevidst om betydningen af kroppens holdning i hverdagen? Det kommer man til, hvis man prøver kræfter med holdet, hvor der er mange gode og sikre øvelser for nakke, skuldre, ryg, baller og lår. Der er ingen hop og løb. Afsluttes hver gang med udstrækning og afspænding. |
Hold 3/"Clogging".
Mandage 17.30-18.30/Hornbæk Hallens multisal. Instruktør Lise Skjold
Hansen. (Start uge 38) Clogging er en amerikansk stepdans, som kommer fra England/Irland og blev bragt til USA via udvandrerne for over 100 år siden. Dengang dansede man i ”clogs” (træsko), i dag bruges en speciel sko med taps på hæl og tå for at fremhæve rytmen i musikken, som er country, pop og rock musik. Alle med lidt rytme i kroppen kan lære at ”clogge”. Det giver sved på panden, gode benmuskler, fremmer kredsløbet , god kondi og ikke mindst.... godt humør! Clogging is fun! |
Hold 7/"Teddys
Herrer". Tirsdage 19.00-20.15/skolens gl. sal. Instruktør Teddy Simonsen.
(Start uge 38) På vores herrehold tilstræbes det, at hele kroppens bevæge-apparat gennemgås. Det sker via mange smidigheds- og udholdenhedsøvelser. Ved denne kombination styrkes balancen og kropskoordinationen - og kroppens almene velvære øges betydeligt. Holdet er for alle. Både for Jer, der "bare" vil bruge kroppen, men også for Jer, der bruger kroppen til hårdt brug, f.eks. håndværk eller som supplement til en kontant sport. OBS.: En hver på holdet gør det, man kan, og individuelle øvelse forekommer. |
Hold 8/"Motion
Mix - M/K. Onsdage 10.00-11.00/Hornbæk Hallen Hold 19/"Motion Mix - M/K. Fredage 10.00-11.00/Hornbæk Hallens multisal. Instruktør Lise Skjold Hansen. Det giver velvære og godt humør at være i form! Du bliver stærk og smidig og får sat ekstra gang i blodomløbet med grundlæggende fysisk træning, bestående af grundig opvarmning, konditions- og styrketræning, udspænding, div. håndredskaber, såsom vægte, elastikker, stave, etc... alt til glad og inspirerende musik. |
Hold 9/
"Bodymotion
for voksne piger". Onsdage 17.30-18.45/Hornbæk Hallens multisal.
Instruktør Maria Draghici.
Alsidig fysisk træning for kvinden i alle aldre. Vi arbejder bl.a. med flg.: først opvarmning af alle muskelgrupper og led til glad og rytmisk musik. Der bliver sat speciel fokus på arme, ryg og nakke. Mave, hofter, lår og sæde trænes, så det giver en fastere muskulatur. Vi afslutter med grundig udstrækning, så musklerne forbliver smidige. Der arbejdes videre med kredsløbsøvelser, bækkenbundstræning og afspænding. Nogle øvelser er inspireret af callanetic, yoga, tai chi chuan m.m. Vi deler timen op i to: ½ time stående og ½ time liggende (på måtter). Der lægges op til, at ALLE kan deltage på holdet, da man selv sætter sit tempo - alderen spiller ingen rolle. |
Opdateret 07/08 2006