Saa kom turen til Australien! Sidst jeg skrev var jeg dog kun halvvejs ned gennem NZ, saa jeg vil lige fatte mig i korthed om de sidste begivenheder paa sydoeen. Foerste stop var Nelson, hvor vi ikke lavede andet end at slaa et par dage ihjel i haab om at komme paa en ny og bedre bus med nogle federe personligheder, som vi skulle tilbringe tiden med paa sydoeen. Det var klogt gjort for den bus vi kom med viste sig med tiden at blive den bedste af dem vi rejste med. Vi var dog lidt skeptiske i starten som foelge af de hoejtraabende englaendere og de stille piger. Det var denne bus vi skulle rejse med helt ned til sidste stop, Queenstown, saa afsted vi kom og foerste stop var Westport.

Vores Driver/buschauffoer tager delvist aeren for at goere turen ned langs vestkysten saa enestaaende. Med sine 23 aar var han den yngste og meste energiske af slagsen. Han holdt ovber til siden ved flere broer og klipper, hvorfra vi kunne hoppe fra 8 til 18 meter ned i floder, og saa deltog han selv i mange af de activities vi fik tilbudt. I Westport sejlede vi i en jetbaad med 900 hestekraefter ned af en flod, og det var da meget sjovt, men efter skydiving og bungyjumping osv skal der efterhaanden mere til at imponere.

Med tiden kom vi til Franz Joseph glacerieren. Her tog vi (naar jeg siger vi mener jeg primaert en fyr fra Sverige som jeg rejste med) en full day hike op paa glacierien. Det var en oplevelse for sig der er svaert at sammeligne med noget andet med mindre man har luftet hunden paa maanen. Jeg mener jeg har sendt et par billeder, men det er helt vildt saadan som isen formes af vind og vejr.

Ellers gik turen bare videre ned langs kysten mod Queenstown. Det var helt vildt flot natur, med bjerge, sjove dyr, imponerende sooer og traeer osv.

Efter nu at vaere ankommet til OZ skammer jeg mig lidt over jeg ikke forstod at saette mere pris paa det da jeg var der. Men det skyldes vel at man alt for hurtigt vender sig til de smukke omgivelser. Det maa vaere helt normalt, for ellers kan man sidde maabende hele vejen ned gennem NZ.

Efter en god uges tid ankom vi til Queenstown som er NZ's mekka. Det er her det hele sker til den dobbelte pris. Mest populaert er selvfoelgelig de tre AJ Hackett bungy jump. Jeg havde hele tiden fortalt de andre paa bussen at jeg ikke skulle bungy jumpe igen(!), og til sidst virkede det som om de havde fattet det, saa jeg kunne slippe ud af det gruppepres der hurtigt opstod omrkring emnet. Gruppepres er forresten en OND ting! Sidste stop foer Queenstown var det originale bungyjump der blev lavet. Da vi ankom gik jeg ud til kanten og saa ned paa floden 43 meter under mig, og ganske som forventet kunne jeg aande lettet op, og igen huske mig selv paa, at jeg bestemt ikke har/havde lyst til at hoppe.

De andre hoppede med frygt i oejnene og vendte op til virkeligheden med glaedestaareri oejnene. Da vi kom til Queenstown startede gruppepresset for alvor fordi de alle var saa hooked paa andrenalin-kicket. I en herlig cocktail af gruppepres, misundelsen for at gaa glip af noget, samt en masse andre blandede, staerke foelelser gik jeg nedog bestilte og betalte mit nevis jump, 134 m. Jeg viste at naar jeg foerst havde betalt ville jeg tvinge mig selv til at hoppe, for ellers ville det da vaere et alvorligt spild af penge midt i min fattigdom. Da jeg stod paa kanten og skulle til at hoppe foelte jeg mig noegen, saarbar og forsvarsloes som en smuttet mandel.

Men det skulle jo overstaas saa (naesten!!!!!!!) frygtloes hoppede jeg de 134 meter ned og det var de vildeste 8 sekunder i mit liv. Det var baade den vaerste og bedste dag i mit liv, og jeg sjaeldent har jeg foelt mig saa lettet som da jeg blev hejst op i sikkerhed igen. Puha, for en oplevelse!

Det var saa mit sidste HOEJDEpunkt i NZ og en perfekt afslutning paa fem fantastisk fede uger i NZ!

For 5 uger siden ankom TJ og jeg til Cairns hvor vi blev en uges tid. Vi havde brug for en lille uge for at slappe af, saa vi lavede ikke meget deroppe. Det regnede desuden ogsaa KONSTANT og detvar jo lige til at skide en stork over til sidst. Saa da solen endelig broed frem skyndte jeg mig ned til lagoonen, hvor jeg ulykkeligt nok faldt i soevn. Saa da jeg vaagnede et par timer senere var jeg skoldroed. Efter 2-3 dage i sengen og moerke biografsale, samt flere hundrede lag Alo Vera paa min forbraendte overkropkunne vi atter rejse sydpaa.

Australien er temmelig forskelligt fra NZ. Naturen er stadig flot, men det ville vaere en synd at sammenligne det med NZ's. Mindst 90% af alle backpackere rejser fra syd til nord langs oestkysten, hvilket er klogt fordi man derfor rejser MED det varme vejr. Det betyder imidlertidigt for TJ og jeg, som rejser sydpaa, at vi moeder nye mennesker hele tiden og det er jo ogsa meget sjovt og sundt. Det er i virkeligheden det det handler mest om her i OZ, synes jeg. Det er faa activities vi har brugt tid og penge paa.

Vi tilbragte en uges tid paa magnetic island som var en smuk oe og vi boede rigtig flot. Der klatrede vi paa sten og klipper, gik nogle walks og saa koala bjoerne i det fri. Fest om aftenen selvfoelgelig.

Saa tog vi paa Whitsundays, som er en enorm marine national park. Vi sejlede med en stor luksuskatamaran med mindst 60 andre festklar passagerer hvoraf mindst 40 af disse var af kvindekoennet, hvilket man sjaeldent ser. Her moedted jeg med et par af dem jeg jeg rejste rundt med i NZ, saa det var sjovt at se dem igen og hoerer om deres seneste oplevelser.

Efter whitsundays tog vi en self-drive safari tur paa verdens stoerste sand-oe! Vi var 10 personer pakkede i 3 4WD biler. Det var et utroligt flot sted med massevis af skoenne soeer og en natur jeg ikke vil skamme mig over at sammenligne med NZ's :) Dagene paa oeen fik vi til at gaa med at koere rundt paa oeen for at se diverse highlights som oeen har at byde paa; bl.a.

Moheno vraget, Lake McKenzie, Lake Wabbi, Champagne Pools og Indian Head.

Dette er jo det rene volapyk for dem der ikke selv har vaeret paa oeen, men I kan ta' det!

Nu har vi saa vaeret i Noosa i et par dage og om snart gaar bussen mod Brisbane, hovedstaden i Queensland. Efter Brisbane tager jeg et smut forbi Surfers Paradise foer jeg ender i Byron Bay i halvanden uges tid, som er mit sidste stop inden Sydney hvor flyet d. 7 Maj saetter kursen mod dk!

Jeg glaeder mig efterhaanden til at komme hjem, og som dagene gaar kommer tit til at taenke paa specifikke ting jeg savner... som min dyne (jeg er traet af "blankets"), min hund, leverpostej, noget nyt toej at klaede sig i, havnepilsneren, min fars mad, fodbold og regelmaessig motion... Listen er meget laengere og venner og familie skal ikke foele sig overset, I har hele tiden staaet paa listen :) ISAER dig, mor!!! - saa lad nu vaere med at saelge den nissan for pokker!!

Vi ses snart!

Kasper

PS. Jeg har faaet stjaalet min mobil (og iPod) saa derfor ken jeg ikke kontaktes paa andet en mail...