Saa kom turen til New Zealand! Overgangen fra Thailand til NZ har vaeret med blandet foelelser; Farvel til alt hvad der starter med "billigt" og goddag til priser der minder mest om de danske. Derfor er det ogsaa farvel til billige byture og restaurent-besoeg. Faktisk var det foerste gang i tre en halv maaned jeg selv lavede mig et maaltid da jeg ankom til Auckland for godt 3 uger siden. Siden da har den ikke staaet paa meget andet en havregroed, nudler, peanutbutter/jam sandwich (yes, sir!!) og en soerens masse daaser tun.

Byturene forsoeger jeg ogsaa at skaere ned paa da mit budget efterhaanden er lig med maengden af brugbart nformation i en fremmedordbog. Paa naesten alle de hostels vi bor paa maa man ikke medbringe sit eget alkohol fordi stedet har deres egen bar. Det resulterer i at vi goer det alligevel og drikker i smug paa vores vaerelser. Saa foeler man sig atter som en paa

13-14 aar. Saa jeg sparer penge hvor jeg synes der skal spares, men jeg har lovet mig selv ikke at spare for oplevelserne (som ogsaa koster knapper), som jeg kommer ind paa lidt senere.

Jeg rejser med et busselskab der hedder Kiwi Experince. Det foregaar paa den maade at ruten er mere eller mindre fastlagt og at man kan hoppe af/paa som man har lyst til. Det er udelukkende backpackers der rejser med Kiwi Experince, som ogsaa soerger for at vi indlogerer os paa de samme udvalgte hostels og deltager i de samme "activities". Derfor laerer man hurtigt en masse at kende og er sammen med dem i nogle dage indtil man hopper af et sted for at tilbringe nogle ekstra dage. Allerede foerste dag moedte jeg en svensker og ham har jeg rejst med lige siden. Derudover rejser vi sammen med at par danskere som jeg allerede er stoedt paa flere gange i Thailand og nu ogsaa i NZ.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive om naturen hernede, men jeg kan skrive om nogle steder vi har vaeret og saa dannes der maaske et billede af hvordan her er. I Paihia kunne vi surfe paa lange stejle sandklitter eller tage en cruise rundt blandt de 144 smaa groenne oe'er omgivet af lyseblaat vand. Ved Mercury Bay gravede vi huller i vandkanten som hurtigt blev fyldt med varmt - meget varmt - vand der loeber i en kilde fra klipperne ud paa stranden. Nogle steder var vand og sand saa varmt at man ikke kunne gaa paa det. Vi har ogsaa vaeret et smut forbi Rotorua, som er et aktivt termisk omraade, hvilket den allestedsnaervaerende svovllugt i hoej grad minder en om. Selve byen er et af NZ´s musts pga den termiske aktivitet og Mauri kulturen, som er velrepraesenteret her. Mauri folket bryder jeg mig dog ikke saerlig meget om. De er store og ser onde ud som de staar i stoerre eller mindre grupper paa disko'erne.

Jeg blev desuden og desvaerre ramt af en skade en af de sidste dage i Thailand. Der var en bar paa Phi Phi Islands hvor man frivilligt kunne melde sig til en Thai-boxing kamp. Saa jeg tog kampen op mod en fyr fra Schweiz som jeg dog havde kendt en halv times tid forinden. Man fik en gratis bucket for at melde sig og det var vist derfor vi gjorde det. Vi aftalte at gaa stille til den men allerede efter 20-30 sekunder havde han givet mig en blodtud. Saa stiger temperamentet hurtigt til vejrs og kampen tog en 180 graders vending. Jeg sparkede ud efter ham (det er lovligt i thai-boxing, mor!) og ramte ham godt men alligevel var det min fod det gik ud over. Jeg gik paa krykker de efterfoelgende dage men nu kan jeg i det mindste gaa normalt. Der har vaeret flere activities jeg ikke har kunnet deltage i pga foden saa det har vaeret vildt irriterende. Den har det dog meget bedre nu saa da vi kom til Tongariro National Park besteg vi en vulkan som er kendt som Mt. Doom fra Ringenes Herre. Det var noget af en udfordring men med en del drikke- og spisepauser naaede vi toppen efter godt 2 timer. Det var et rigtig flot sted med flere vulkaner, krater og tyrkisblaa soeer.

I Taupo, "the adventure capital of the north", kom turen til at skydive!!

Fra 15000 fod kastede vi os ud fra et fly med en gut paa ryggen der udloeste sin faldskaerm efter 60-65 sekunders frit fald. Meget mere ekstremt bliver det ikke. Og jeg var selvfoelgelig raed som ord ikke kan beskrive. Jeg frygtede lidt at jeg ville besvime paa vej ned, men det var det for fedt til at goere. Surrealistisk er det eneste ord jeg kan komme i tanke om lige nu!

Skydive skal jeg helt sikkert igen, men jeg ved stadig ikke med bungy jump.

Udover hoejden er forskellen ogsaa at man ved et bungy jump SELV skal tage et valg og hoppe ud over kanten. Ved et skydive bliver man naermest kastet ud af fyren paa ryggen, saa jeg havde ikke noget valg da jeg foerst sad i flyet - heldigvis!

I hovedstaden, Wellington, lejede vi mountainbikes og koerte 12 km ud til en mountainbike park. Det kostede soelle 20 dollars men har vaeret en af de bedste oplevelser i NZ so far. Det var igen op og ned af groenne bjerge, taet begroet af buske og traeer. Stigerne var smalle og der var flere styrt undervejs for vi presser hinanden til det yderste hele tiden. Fra toppen paa et af bjergene kunne vi se helt over til sydoeen hvor vi ankom igaar.

Saa nu sidder jeg i Nelson som er den by i NZ hvor solen skinner mest. Saa efter ca 3 ugers skyfrit vejr paa nordoeen finder jeg det maerkvaerdigt at det konstant er overskyet her i "Sunny Nelson" som de kalder det. Imorgen starter turen ned syd paa langs den vestlige kyst og efter sigende skulle sydoeen vaere endnu flottere end den nordligere saa jeg haaber jeg gaar en god tid i moede.

De 9 kilo der i foelge tj skulle have sat sig paa mave, laar og kinder i loebet af opholdet i Thailand er saa smaat begynde at falde af igen. Det skyldes nok sundere og faerre mad, faerre oel og en smule mere motion primaert i form af mountainbiking og trekking i bjergene og den oevrige natur, men i hoej grad ogsaa trapperne paa vores hostels. Loebetraeningen starter i Australien og der forventer jeg ogsaa min fod er okay igen.

Jeg haaber i alle har det godt og nyder jeres varmeste og vaadeste vinter nogensinde! Jeg er saa ked af jeg skulle gaa glip af den... :)

Kasper