|
Hornbæks
Lystfiskerforening Gedden
Generalforsamling 06-02-2004
1. Valg af
dirigent:
Jens Åge Sørensen, blev enstemmigt valgt til dirigent af forsamlingen.
2. Bestyrelsens
beretning.
Formanden fremlagde foreningens beretning, som også kan læses i næste nr. af
Hornbæk IF, eller på
www.3100.Dk/Gedden.
Spørgsmål til
formanden:
Jens Åge
Sørensen spurgte: er der en revurdering med hensyn til at der kun må sættes
ål ud i Hornbæk sø.
Svar: Formanden
svarede at der er ren politik at man ikke må sætte sandart, da sandarten ikke
er en naturlig art i danske søer!
Jens Åge
Sørensen spurgte: Er der beviser for om Hornbæk Sø er blevet renere gennem
de sidste år
Svar:
Se under evt.
Formandens
beretning blev godkendt.
3. Kassererens
aflæggelse af regnskabet.
Da Kassereren, Flemming Nielsen, desværre var forhindret af sygdom, fremlagde
bestyrelsen regnskabet.
Medlemstallet er
pt. 168, fordelt på xxxxx voksne og
xxxx ungdomsmedlemmer.
Medlemstallet er
gået en smule tilbage på ungdomssiden, som så også afspejler sig i tilskuddet
fra Helsingør Kommune, som derved er faldet.
Der er i 2003
solgt for kr. 4840 dagkort, fordelt mellem Hornbæk Turist information og Jan og
Bo.
Der har været et
lille overskud på de respektive fiskekonkurrencer på kr.xxxx
Indtægterne var i
år 2003 på ca. 60 000 kr. dvs. at der var et underskud på 34, kr. i 2003.
Spørgsmål til
regnskabet:
Jakob Thorman spurgte til udgiften og indtægter mht. havturen. Jakob Thorman
mente at udgiften til leje af båd var høj i forhold til dagsprisen og indtægter
ved turen.
Svar:
Bestyrelsen kunne ikke komme med et kvalificeret svar på spørgsmålet, men
lovede at følge op på dette.
Regnskabet er
godkendt af revisor Dorthe Thorman.
Regnskabet blev
godkendt af de tilstedeværende og bestyrelsen lovede at følge op på spørgsmålet
ang. Havturen.
4. Valg til
bestyrelsen + suppl.
På valg:
Thomas Ratzlaff
(Modtager genvalg)
Erik Ibsen(Modtager genvalg)
Børge Nilsson(Modtager genvalg)
Som suppleant:
På valg:
Bo Nue(Modtager genvalg)
Alle blev genvalgt
til bestyrelsen og som suppleant.
5. Valg af
revisor + suppl.
På valg:
Dorte Thorman(Modtager ikke genvalg)
Erik Helmer(Modtager ikke genvalg)
Som suppleant.
På valg:
Jens Frederiksen(Modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen foreslog følgende til posterne.
Revisorer.
Jens Frederiksen
Thomas Bjørn Andersen
Suppleant.
Christian Skands
De nævnte
personer, blev valgt til de respektive poster.
6. Behandling
af indkommende forslag.
Der var ingen indkommende forslag
7. Eventuelt.
Kåring af årets juniorklubmester
Kåring af årets klubmester.
Kontingent: Pga.
regeringens nedskæringer, som også kan ramme de respektive klubber og foreninger
i Danmark, blandt andet hvad angår portostøtte, kan det evt. komme på tale at
sætte kontigentet op på medlemskabet af Gedden. Da der på nuværende tidspunkt
ikke foreligger noget konkret, kan man heller ikke sige noget om størrelsen på
en evt. forhøjelse.
Thomas Ratzlaff
redegjorde for en undersøgelse af Hornbæk Sø lavet af Frederiksborg Amt i år
2000.
Undersøgelsen
siger at Hornbæk sø er i general fremgang. Koncentrationen af næringssalte er
mindsket og dette kan ses ved at sigtbarheden i vandet er forøget med ca. 30 %
Vandets levetid er
på ca. 4 mdr. i søen, dvs. at Hornbæks sø vandindhold bliver skifte hver 4 mdr.
Klubben ser frem
til tallene fra 2003 og håber på en endnu bedre fremgang.
Ang. Klubbens 20
års jubilæum. Bestyrelsen har talt om at fejre dagen med et sommer arrangement,
samt ved 1 Maj at invitere hele Hornbæk, til morgenmad ved søen
Klubmestre.
Juniormester blev i år Andreas Rasmussen med 25 p.
Klubmester blev for tredje gang Thomas Ratzlaff med 69 p.
Vi ønsker
tillykke!
Thomas Ratzlaff
takkede alle for deres interesse for klubben og for det arbejde de laver for
Gedden. Tak!
HWP |
|
Siden sidst
Så er formanden på banen igen med ny PC’er efter at have været uden siden
september sidste år.
Det har været temmelig frustrerende ikke, at kunne opdatere hjemmeside og
klubblad som jeg plejer, da jeg synes, at det er vigtigt, at der begge steder
sker noget nyt jævnligt.
Desværre har hjemmesiden stået helt stille siden min PC’er døde på trods af, at
vi er 170 medlemmer.
Vi startede jo i foråret en fangstrapportsektion op på siden, hvor alle kan
skrive ind om deres opdaterede fangster.
Jeg kan ikke tro, at jeg er den eneste i foreningen, der jævnligt er ude at
fiske, og jeg ved da også, at flere medlemmer har gjort fine fangster i
efteråret.
Hvorfor så ikke skrive et par linier om fangsten på hjemmesiden?
Jeg har flere gange nævnt, at klubblad og hjemmesiden er uinteressant, hvis kun
en person skriver i begge.
For at få en velfungerende hjemmeside kræves der ikke så meget.
Men det kræves, at den bliver opdateret jævnligt.
I digitalkameraets tid er det jo også dejlig nemt, lige at sende et foto af
fangsten med.
Et foto siger mere end ord, men kan ikke stå helt alene.
Jeg håber, at medlemmerne her i den nye sæson vil være med til at holde klubblad
og hjemmeside kørende.
Jeg har opfordret til det mange gange, men håber stadig…….
Skriv et par linier til Christian Skands eller formanden, så sender vi det
videre.
Nemmere bliver det ikke.
Knæk og bræk i marts, storgeddernes måned.
Formanden. |
|
SAVNER DU ”KANONEN”
Så kig ned i
Gedden’s klubhus, Torsdag den 18. marts kl. 19.30
Hvis du kan huske noget
fra din færden på ”Kanonen” så var der et stort maleri over baren, dette
forestiller Hornbæk Sø, med bla. fiskende børn. Da vi i sin tid erfarede at
”Kanonen” med alt det resterende inventar skulle jævnes med jorden, reagerede vi
temmeligt hurtigt....det sker;-)
Jeg kontaktede Netto’s
forretningsbestyrer og fik lov til at fjerene maleriet hvis vi kunne. Det var jo
en del af baren malet direkte på en træplade. Vi har jo heldigvis prof
håndværkere i klubben, så vi fik det meste af maleriet skåret ud af baren og
flyttet det til Gedden’s klubhus, hvor det hænger dekorativt på en stor væg. Vi
mangler bare en underskrift af selve kunsteren, den røg en tur ved nedskæringen
af maleriet. Så selveste kunsteren, nemlig Poul Fjordside, kommer denne aften
ned for at signere sit flotte maleri igen. Og Gedden er så ved denne lille
fernisering så vært med lidt kaffe, kage øl & vand.
Nye
medlemmer er meget velkomne, så kan de jo se vores
lokaler og se alle de lokale fisketosser. Iøvrigt er vi åbenbart mange der
savner vores gamle lokale værtshus ”KANONEN”, men det er en anden historie og
den har ikke så meget med fiskeri at gøre.
Vel mødt – Torsdag den
18. marts – Bjørn Andersen.
|
|
SENIOR TUR TIL ØLAND
Årets tur bliver til
Grankullaviken på det nordlige Øland. Vi skal bo i 2 hytter i Grankullavikens
fritidsby der ligger lige ned til vandet.
Vi kan være max. 12
personer og foreløbig har 5-6 personer tilkendegivet at de vil med. Stedet er et
rent fiskeeldorado med et fantastisk geddefiskeri samt et til tider ypperligt
havørredfiskeri.
Vi skal afsted onsdag d.
5-5-04 ca. Kl. 17 og er hjemme i Hornbæk igen søndag d. 9-5-04 om aftenen.
Fredagen er en helligdag (st. bededag), så du skal tage en arbejdsdag fri
(torsdag), hvis du vil med!!
Prisen bliver 600-800
kr. (færge – bil – benzin – mad – hytter)
Tilmelding og betaling
af 300 kr. Til Bjørn, først til mølle princip.
Mange flere detaljer –
rejseplaner m.m. i næste nr. Hvis du har spørgsmål så kom ned i klubben eller
ring, du kan også tjekke Gedden’s hjemmeside (www.3100.dk/Gedden)
Liste med tilmeldte
bliver hængt op nede i klubhuset.
Knæk & Bræk
Bjørn
Tlf. 49701395 / 23235677
|
|
EFTERLYSES
Trollingfilm af Niels Vestergaard er stærkt savnet i Geddens klubhus, derfor kig
dit videotek igennem. Og hvis du har den så vær venlig at retunere den.
Tusind
tak ! Bjørn
Jeg
mangler desuden en Samson fjedervægt, som en af vore ihærdige juniorfiskere har
lånt en dag, Hvor vedkommende havde kæmpe succes med fiskeriet i Hornbæk Sø.
Håber du selv kommer og afleverer den, så andre i lignende situation også kan få
vejet deres fisk.
På
forhånd tak! Bjørn
|
|
Formandens beretning
2003 / 2004. |
Klubhuset
Endnu en gang er
vi samlet i vores klubhus, denne gang for at afholde den 21. ordinære
generalforsamling i foreningens historie.
Klubben holder
åbent som altid mandag og torsdag, og vi har siden sidste generalforsamling
afholdt 2 foredragsaftener med henholdsvis Nicolai Hansen og Jan Veiby. Begge
aftener var spændende og lærerige og et dejligt afbræk i vores almindelige
klubliv.
Det skal også lige
med, at der den 26. februar bliver afholdt endnu et foredrag med Jørn Mossin, så
der er stadig noget at se frem til.
De daglige
klubaftener lider af dalende fremmøde fra vores medlemmer. På trods af at vi har
et stigende medlemsantal møder der ikke tilsvarende op i klubben. Det er en
ærgerlig tendens, som vi har måttet trækkes med nogle år og som vi mere eller
mindre må acceptere, idet adskillige andre fritidsklubber kender til samme.
Det er svært at
trække folk væk fra TV’et og PC’en for tiden, og vi må erkende, at især
computerspil trækker mange unge indenfor og væk fra vores yndlingsbeskæftigelse,
lystfiskeri.
Dejligt er det
dog, at vi har en bred flok af frivillige medarbejdere i klubben, som med hver
deres interesseområder og kompetencer gør det nemt for de fleste at finde hjælp
og gode råd i forbindelse med grejfremstilling eller praktisk fiskeri.
Styrken i en
forening som vores ligger netop i bredden efter min mening.
Hornbæk Sø.
Vores store aktiv
i forbindelse med rekruttering af nye medlemmer er Hornbæk Sø. En storfisker
vokser op med skallefiskeri, og det er ved søbredder, at den første fisk for de
flestes vedkommende fanges. Også derfor er det vigtigt, at vi værner om søen og
dens beboere. Vi må også forlange, at de rimelige regler vedr. fiskeri på søen
overholdes af alle.
I sommer søsatte
vi et hold fiskekontrollører med ID-kort og det hele, som kigger til søen og
kontrollerer fisketegn. Mit indtryk er, at tyvfiskeri ikke forekommer i større
stil ved søen. Dog kan man i sommermånederne som regel altid træffe mindst en
person m/k, som har ”glemt” at købe fisketegn.
Sæsonen 2003
går ikke over i historien, hvad angår storfisk.
De store gedder
glimrede igen ved deres fravær og beviste, at de er nemmest at fange første
gang. Sandarten er nærmest forsvundet og søens mest ihærdige fiskere har ikke
set noget til de dejlige fisk under geddefiskeriet.
Det lader til, at
madfiskernes ukritiske holdning overfor sandarten har båret frugt, og at der
ikke længere kan regnes med at søen rummer rimelig chance for sandart.
Et forsigtigt skøn
er, at søen rummer maksimalt 10-20 fisk og bestanden derfor er overordentlig
truet. Endnu engang skal der opfordres herfra til at alle sandarter skal
genudsættes, selvfølgelig efter en forsigtig håndtering på land, eller
allerhelst, kun i vandet. Til næste år har vi søgt om udsætning af de sædvanlige
7000 ål.
Klubture og klubmesterskab
Vi startede med en
kysttur til Sejrø efter havørreder og selvom fiskeriet var svært havde
deltagerne en dejlig tur. Sejrø er et perfekt sted for en klubtur, som vi
afholder dem, da afstandene er rimelige og fiskeriet lige til at gå til. Største
fisk på turen var ikke over 45 cm, men de blev set større og kassereren havde
chancen på sidstedagen.
1. maj var helt
fantastisk. Selvom vejret var skidt var fiskeriet på søen i top og over 30
gedder blev landet. Der var godt fiskeri hele bredden rundt, så det tegner godt
til næste år.
De øvrige
konkurrencer var ikke noget at skrive hjem om, og til Hornbæk Open viste søen
sig fra en helt anden side, da der kun blev fanget en gedde over målet denne
dag.
Sådan er det så
forskelligt.
Vi havde en havtur
på programmet denne gang og turen var en stor succes, for selvom man gennem
tiden har fanget 100-vis af sild er det altid sjovt at fange nogle flere.
Desværre kunne vi ikke fange nogen torsk, men det kan være, at vi prøver igen
til efteråret alt efter medlemmernes ønsker.
Børn & unge
Som nævnt
tidligere er det ikke mange unge, som vi ser jævnligt i klubhuset. Derimod er
fremmødet stort til vores arrangementer, hvilket er meget glædeligt.
1. maj var meget
velbesøgt fra de unges side, men intet kommer i nærheden af vores Blå Flag
arrangement i samarbejde med Turist-foreningen og Hornbæk Bibliotek.
Som jeg tidligere
har skrevet i klubbladet var vi 5 instruktører på plads med 20 fiskestænger, men
det rakte ingen steder. Over 50 børn + forældre mødte op i håbet om at fange en
skalle og de fleste fik ønsket opfyldt med melklister eller majs på krogen.
Nogle forældre rynkede på næsen af, at vi ikke var bedre forberedt, og at der
var ventetid på fiskestængerne, men et sådant fremmøde var vi ingen som havde
forudset.
Fremmødet var over
en fordobling i forhold til året før.
Vores havtur og
Put & take turen var gratis for vores medlemmer under 18, men alligevel var der
ikke nogen der mødte op til sidstnævnte, som ellers var annonceret i god tid.
En gratis tur
efter store ørreder burde ellers kunne friste de fleste, så vi håber på bedre
fremmøde næste gang.
Fremtiden
Vores næste
projekt er foredragsaften allerede den 26. februar og derefter starter
klubmesterskabsturene op fra 1. maj.
1. maj i år vil blive lidt anderledes end vanligt, da vi i år fejrer foreningens
20 års jubilæum.
Vi regner fra
bestyrelsen med, at markere jubilæet den 1.maj, som falder på en lørdag og får
nok brug for en del frivillige hænder denne dag.
Der vil også denne
gang være 6 konkurrencer i klubmesterskabet, som snart vil blive fastlagt.
Forårsturen går
denne gang til Øland i starten af maj. Jeg kan kun anbefale alle at tage med på
turen. Jeg har selv været der 3 gange og set mange flotte fisk blive landet.
Det er mulighed
for store ørred, gedder og aborrer og fiskeriet er spændende og varieret.
Naturen er ligeledes et kapitel for sig. Troldeskoven på øens nordøstvendte
hjørne er f.eks. et naturreservat med 10 kg’s gedder i baghaven.
Håbet er at
Hornbæk sø for hvert år bliver renere, og at fiskeriet efter rovfisk bedres med
den forøgede vandkvalitet.
Afslutning
Som sædvanlig vil
jeg takke de frivillige medarbejdere i klubhuset for deres indsats hernede. Uden
jer var klubhuset lukket for længe siden.
Jeg håber, at vi i
den nye sæson mødes noget mere ved fiskevandene og at Hornbæk sø kan blive det
naturlige mødested nogle gange.
Fiskeri er oftest
sjovest, når man har nogen at dele oplevelserne med, så lad os udnytte, at vi
alle har hver vores specialiteter indenfor fiskeriet og lad os tage ud og lære
lidt fra os til hinanden.
Formanden |
|
 |
|
 |
|
Foredrag af
Nicolai Hansen
Det var desværre
lidt skuffende at se så lidt fremmødte til foredraget med Nicolai Hansen. Vi var
ca. 10-12 stykker, det var der jo ikke noget at gøre ved. Synd for dem der gik
glip af det gode foredrag.
Der var ingen
historier eller billeder af kæmpe eksotiske fisk det havde han overladt til de,
som han selv sagde " hårdere drenge", det var yderst interresant alligevel for
der blev fortalt om bla. rimte og aborrefiskeri i tryggevælde å, heltfiskeri i
suseåen , gedder og lidt suder og karper. At Nicolai ikke gik op i at fange de
store fisk var også tydeligt, han nyderd bare fiskeriet i fulde drag. Der var
ingen tvivl om at han er en af danmarks mest ihærdige fiskere, det kunne man
tydeligt høre. Han havde tjek på hvad han snakkede om og der var masser af tid
til spørgsmål. Alt i alt et drøngodt foredrag og der er vist flere af de
fremmødte som fik smag for at prøve rimtefiskeriet i suseåen når foråeret kommer
bla undertegnede.
Morten Skands |
|
|
Siden sidst.
Fiskeriet i søen
har det meste af sommeren været plaget af en kraftig algeopblomstring af grøn /
blå alger.
Vi havde jo alle
håbet på bedre tider efter den forbedrede kloakering og Horneby engsø, men endnu
engang slår algevæksten alle rekorder og viser, at der er lang vej endnu.
Det handler om,
at søen er fuld af næringsstoffer, som virker som føde for algerne.
Dafnierne i søen
kan ikke holde algerne nede, da de bliver spist af skalle og brasenyngel.
Det er historien
kort fortalt. Alt kan ikke bare løses ved at fjerne en masse skaller og brasen,
da de jo er værdifulde byttefisk for vores kære rovfisk; Gedde, aborre, sandart
og ål, men alligevel er det en god ide at fjerne skidtfisk fra søen.
Dette skal
selvfølgelig ske humant og med lidt disciplin.
Det hjælper ikke
bare at slå alle skidtfisk ihjel og smide dem i søen bagefter.
Hvis du slår
fisk ihjel, så tag dem med dig. Andet kan vi ikke være tjent med.
De gamle garvede
åletosser Bjørn og Olav har i sommerens løb haft et godt ålefiskeri.
På flydere og
stang har de landet mange fine ål, med rigtig mange over kiloet.
De bruger
forholdsvis store skaller som agn, og det er noget der virker.
En enkelt
sandart er det også blevet til.
Ellers er det
vist ikke mange, som har haft det store held med sig ved søens bredder.
Vandet har været
for varmt og uklart, så vi venter med længsel på køligere vejr.
I oktober er
gedderne på jagt og nemme at overliste på både isenkram og skaller.
Fladfisketuren fredag den 13. juni måtte vi
desværre aflyse pga blæsevejr.
Vi forsøger at
afholde en ny tur til efteråret, mere om det i næste nummer.
Blå flag arrangement blev afholdt lørdag den
28. juni
Sidste år var en
bragende succes med ca. 20 unge fiskere, som skulle prøve lykken.
I år var vi 5
instruktører på plads med 20 fiskestænger. Nu var vi klar til at løse opgaven,
selvom der kom lige så mange som sidste år!
Det gjorde der
ikke!
Nej, der kom nemlig over 50 unge mennesker ned for at prøve at fiske.
Vi var helt
overvældede over den store interesse, som også resulterede at der var kø og
ventetid på at få en fiskestang i hånden. Dette på trods af at mange også havde
eget grej med.
Næsten alle fik
fanget en skalle eller 2 og nogle aborrer kom også på land.
Vi fik hvervet
en del nye medlemmer og dagen var en stor succes.
Hvis tendensen
fortsætter ender vi med over 100 unger næste år, så vi må vist ud at købe ekstra
grej. Vi får også brug for ekstra instruktører, så giv lyd fra dig, hvis det er
noget for dig næste år.
Ål & Sandart Open blev afholdt lørdag / søndag
- 5. / 6. juli.
Det var dette år
svært at få de samme mængder ål, som vi er vant til og fiskeriet var meget
trægt.
Næsten alle fik
dog ål på land, men størrelsen kneb det med.
Sandarterne
glimrede ved deres fravær, men der er heller ikke mange tilbage i søen, da
genudsætning af fiskene desværre ikke prioriteres højere end deres værdi på
køkkenbordet.
Jacob Thorman
startede skidt men i løbet af natten luskede han i roligt tempo ål i land og
endte med at have fanget hele 10 ål. Flot præstation i dårlige forhold.
Konkurrencen
blev vundet af junioren Andreas Rasmussen med en ål på 400 g.
Han vandt dermed
et lækkert Mitchell fastspolehjul til en værdi af 700 kr.
Præmien for
største sandart går videre til en anden konkurrence.
Hjemmesiden er igen opdateret og i nær
fremtid følger aktivitetskalenderen for klubhuset. Der er også mange gode
fangstrapporter af mindst 3 aktive fiskere.
Vi ser også
meget gerne dit indlæg eller fangstrapport på siden.
Mail til
formanden, så er indlægget på siden indenfor et par dage.
Klubhuset åbner i september, holdt øje med
kalenderen på hjemmesiden.
Den kommer først
i bladet til september pga. tidspres, beklager.
Juniorhavtur bliver afholdt formentlig lørdag
den 13. august.
Turen er gratis
for alle medlemmer under 18.
Turen er endnu
ikke helt planlagt, men fast ligger det at Bjørn allerede nu er klar med
tilmeldingslisterne.
Put & take bliver afholdt søndag den 28.
september, formentlig fra kl. 0700 fra klubhuset. Turen koster 100 kr pr voksen
og gratis for juniorer. Vi regner med at tage til Lynge Drive-in for en gangs
skyld, da forholdene og fiskeriet plejer at være fint.
Tilmelding til
formanden snarest og senest medio september.
Håber ikke jeg
glemte noget, men tiden er knap for tiden.
Jeg er nemlig på vej ud at fiske karusser, juhuu
Karpehilsner.
Formanden.
|
|
Åleudsætning
Der blev den 4-6-03 sat ca.
7000 ål ud i Hornbæk Sø.
Ålene
var som sædvanlig meget fine og spræl levende. Se
billeder.
|
|
Hornbæk Sø.
Fiskeriet:
Fiskeriet efter gedder har i maj måned været helt forrygende.
Mange fiskere har brugt
et par aftentimer ved søen med en spinnestang og stort set alle har fået gedder
på land. Ikke bare en, men op til 3 fisk pr. mand.
Gedderne har ikke været
særlig store og mange under mindstemålet på 60 cm, men de er stadig gode
fightere og det er jo altid dejligt, at bruge et par timer ved søen og tilmed få
et par fisk på samvittigheden.
Alle fisk er mig bekendt
blevet genudsat, så de er der endnu, hvis du vover dig udenfor.
Fiskeriet dør med varmen
efterhånden ud, og hvis man skal gøre sig håb om en gedde skal det foregå tidlig
morgen.
Sandarten er igen
lovligt bytte efter fredningen i maj og der kan fanges fisk på den gode side af
5 kg.
Husk at genudsætte dine
sandarter skånsomt. De er meget mere værd i søen end på spisebordet!!
Vil du have fisk med
hjem fra søen er det en god ide at tage på ålefiskeri.
Der er masser af ål i
søen og alle kan på en aften fange rigeligt på enten orm eller skaller. Orm
giver klart flest fisk, men skaller giver de største.
I maj har flere fisket
med flydere i søen.
Husk, at man kun må
benytte 4 af gangen!!!
Der har desværre været
tilfælde, hvor der er blevet sat mange flere end de tilladte 4, helt op til 18,
er der blevet talt.
At fiskeren så
forklarede, at han havde en aftale med formanden om, han kunne fiske med så
mange, er en lodret løgn og er meget upassende opførsel.
Jeg har endnu ikke fået
fat i fiskeren, som jeg udmærket kender, men behøver vel ikke at nævne, at jeg
ikke vil se mit navn brugt i forbindelse med tyvfiskeri.
Grillaften:
Der holdes grillaften ved den nordlige bred lørdag den
21. juni kl. 1800.
Alle er velkomne, husk
engangsgrill, mad og drikke samt evt. fiskegrej.
Fiskeriet er ikke i
højsædet på denne dag, men derimod fællesskabet.
Der holdes desuden
grillaften lørdag den 9. august kl 1800.
Knæk & bræk i sommeren.
Thomas Ratzlaff |
|
Senior-tur
til Sejerø
Torsdag d. 24/4 startede vores
planlagte tur til Sejerø. Der var mærkeligt nok ikke så mange der havde
meldt sig til turen, så vi var ”kun” 7 mand, bestående af: bestyrelsen minus
Erik Ibsen, samt Gunnar Sjøstedt. De første tog over allerede om
formiddagen, Bjørn og Flemming kom til aften. Bjørn havde haft lejet
huset/gården i Kongsted tidligere, så for nogle deltagere var der tale om
vante omgivelser, og det er faktisk et udmærket sted med masser af plads.
Desværre er der som sædvanlig ingen snorkefri soveværelser, noget som især
gik formanden lidt på!
Det første hold havde allerede været
nede på sydspidsen af øen i løbet af torsdag eftermiddag/aften, hvor de
havde fisket løs i det dejlige vejr. Det gav dog ingen fisk, men alle var
optimistiske.
 |
 |
Fredag koncentrerede vi fiskeriet i den
nord- og vestlige del af øen i nogenlunde læ for den tiltagende syd-østen
vind. Thomas og Mic var taget ned for at affiske sydspidsen endnu engang,
men måtte opgive i blæsevejret og tog også nord på. Bjørn måtte desværre
kapitulere efter en times tid p.g.a. vrøvl med bentøjet. Han plejer jo
ellers nok at være god for en ørred eller to, så det var lidt synd. Mens vi
andre blev hængende i området, havde Mic og Thomas fortsat deres fiskeri
ned af vest- siden mod ”helikopterpladsen”, og det viste sig senere at være
en fornuftig ting. De løb ind i et ”hot spot” på en lille pynt. Et fedt
område, hvor den lige strækning inden pynten også viste sig at holde fisk.
Stedet gav senere på dagen Mic en havørred, under mål, på fluestangen, og
Thomas 3 fisk, hvoraf den ene var over mål. Han tabte desværre også en
rigtig god fisk. Surt!
Det er lidt usikkert, hvor meget Børge,
Henrik og Gunnar fik fisket den pågældende dag, men de var i hvert fald
blevet lidt opstemte af al den friske luft, inden i Gunnars bil!
Lørdag var vejret blevet endnu mere
gustent, nu også med regn, og det var kun vores fiske-flittige formand, der
kom tidligt op, og tog morgenfiskeriet på det sted han havde været dagen
før. Det gav 2 fisk mere, en under mål og en over. En af dem var i øvrigt en
regnbue. Mic var desværre nødt til at tage hjem tidligt lørdag formiddag,
så jeg kørte sammen med Thomas ud på ”hot spottet” for at fiske igennem til
om aftenen. Jeg havde forinden været alene en tur på ”helikoterpladsen”, men
uden at fange noget. Bjørn blev hjemme og holdt skansen og plejede sin
fod, mens Børge, Henrik og Gunnar også havde fundet ud til den, efterhånden,
berømmede strækning. Det gav resultat, og Gunnar kunne fremvise 2 havørred
lige over
målet. Børge havde også landet en fisk. (Den var, mildt
sagt, noget under gennemsnittet, men det lykkedes dog for Bjørn at ryge den
til vores aftensmad. Måske ved hjælp af en teske
eller lignende!)
Jeg fik også en undermåler, og Thomas
fik igen 2 fisk. En over og en under mål. Vi fiskede igennem, som vi havde
aftalt, men turen sluttede uden yderligere hug. En af de fangne fisk havde i
øvrigt kun tanglopper i maven, hvilket jo med alt tydelighed viste, at
ørreder på denne årstid ikke udelukkende spiser tobis! De fleste hug var jo
også faldet på flue eller bobleflåd/flue.
Søndag startede med kuling og slagregn,
og ingen havde lyst til morgenfiskeri. Senere på formiddagen klarede det
fint op, og da vinden samtidigt var gået i vest, kunne vi fiske på strækket
lige umiddelbart overfor huset, som ligger på østkysten. Det var dog kun
Thomas og jeg der prøvede lykken, og jeg mistede en god fisk, der havde
nappet min tangloppeimitation. Solen skinnede på det tidspunkt fra en næsten
skyfri himmel, så det er ikke altid, at pålandsvind og gråvejr er optimalt
havørredvejr.
Efter frokost pakkede vi sammen, og
turen gik atter hjemad. Det var afslutningen på 4 dejlige dage, med fokus på
hygge, godt kammeratskab og seriøst fiskeri og jeg glæder mig allerede til
næste tur!
Flemming |
|
1.
Maj 2003

Næsten lige hjemkommet fra årets 1. maj
konkurrence er jeg stadig meget imponeret over det fiskeri, som vi oplevede ved
Hornbæk sø.
Vejret var elendigt med regn hele natten
og morgenen og en solid vestenvind, som generede fiskeriet på næsten alle
pladser i søen.
Vejret afholdt dog ikke mange fra at
overnatte i telte og lignende ved søen for at være sikker på at få den udvalgte
plads.
Jeg synes, at det ligesom sidste år er en
fornøjelse at se den entusiasme vores yngre medlemmer lægger for dagen i
forberedelserne til konkurrencen.
At resultaterne så ikke lige står mål med
forberedelserne må vi se om vi kan lave om på. Mere om det senere.
Konkurrencen startede traditionen tro kl.
0330.
Gedderne er ikke aktive i mørket så klokken
blev 0450 før den første gedde kom på land.
Her ses en liste over indvejede fangster på
dagen.
Listen siger vel det hele.
Kl: |
Fiskeart: |
Fanger: |
Længde: |
Vægt: |
Agn: |
0450 |
Gedde |
Mikkel Silldorf |
54 cm |
- |
Skalle |
0515 |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
52 cm |
- |
Guldfisk |
0530 |
Gedde |
Jacob Thorman |
82 cm |
3,65 kg |
Skalle |
0605 |
Gedde |
Casper Bech |
57 cm |
- |
Skalle |
0620 |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
61 cm |
1,35 kg |
Guldfisk |
0620 |
Gedde |
Niklas Gunthel |
- |
1,90 kg |
Skalle |
0630 |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
74 cm |
2,90 kg |
Guldfisk |
0720 |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
76 cm |
3,40 kg |
Guldfisk |
0720 |
Gedde |
Martin Pihl |
60 cm |
1,40 kg |
Skalle |
0725 |
Gedde |
Børge Nilsson |
73 cm |
2,60 kg |
Spinner |
0730 |
Gedde |
Jacob Thorman |
66 cm |
2,05 kg |
Skalle |
0740 |
Gedde |
Christian Kærsgaard |
68 cm |
2,05 kg |
Skalle |
0745 |
Gedde |
Finn Picasso |
60 cm |
1,40 kg |
Blink |
0800 |
Gedde |
Jesper Nielsen |
62 cm |
1,65 kg |
- |
0810 |
Gedde |
Finn Picasso |
64 cm |
1,50 kg |
Blink |
0820 |
Gedde |
Finn Picasso |
55 cm |
- |
Blink |
0830 |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
- |
3,20 |
Guldfisk |
0840 |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
76 cm |
3,45 kg |
Skalle |
0840 |
Gedde |
Thomas Bjørn |
58 cm |
- |
Wobbler |
1045 |
Gedde |
Joel Emil Heiberg |
73 cm |
2,55 kg |
Skalle |
1100 |
Gedde |
Peter Hansen |
55 cm |
- |
Blink |
1115 |
Gedde |
Jacob Thorman |
66 cm |
2,40 kg |
Skalle |
- |
Gedde |
Børge Nilsson |
u / 60 cm |
- |
Spinner |
- |
Gedde |
John Sørensen
|
u / 60 cm |
- |
Skeblink |
- |
Gedde |
John Sørensen |
u / 60 cm |
- |
Skeblink |
- |
Gedde |
Nina Sørensen |
u / 60 cm |
- |
Skeblink |
- |
Gedde |
Jacob Thorman
|
u / 60 cm |
- |
Skalle |
- |
Gedde |
Jacob Thorman |
u / 60 cm |
- |
Skalle |
- |
Gedde |
Thomas Ratzlaff |
u / 60 cm |
- |
Skalle |
- |
Ål |
Jacob Thorman
|
- |
0,20 kg |
Skalle |
- |
Ål |
Jacob Thorman |
- |
0,65 kg |
Skalle |
- |
Ål |
Jacob Thorman
|
- |
0,70 kg |
Skalle |
Derudover blev der fanget et par
undermålsgedder under 60 cm, som ikke blev registreret.
Som det fremgår var der tale om et helt
enestående fiskeri.
Der blev fanget gedder alle steder og Jacob
og Thomas oplevede at fange henholdsvis 6 og 7 gedder hver. Helt forrygende
fiskeri, når man også tænker på, at man ikke kroger alle hug.
Præmierne blev fordelt på få fiskere.
Da Niels Serup sidste år lod en vundet
præmie gå videre besluttede bestyrelsen at præmiere juniorfiskeren Mikkel
Silldorffs fangst af dagens første gedde, selvom den var under mindstemålet på
60 cm. Mikkel modtog derfor en grejæske med wobblere.
1. Jacob Thorman |
Gedde 3, 65 kg ( 1. fisk
over mindstemålet ) |
2. Thomas Ratzlaff |
Gedde 3, 45 kg |
3. Thomas Ratzlaff |
Gedde 3, 40 kg |
Fangerne modtog grejbokse og fiskestænger
indkøbt hos Jan & Bo Helsingør med en god rabat.
|
 |
Som nævnt tidligere var det ikke alles
anstrengelser, som blev belønnet med fisk.
Som en af de heldige vil jeg prøve at give
et par råd videre, som man som ung fisker måske kan få glæde af.
Det første råd er at man kun fanger fisk,
hvis man fisker!!
Det lyder måske meget simpelt men det
handler om at bruge den tid man har ved vandet effektivt, hvis målet er at fange
fisk.
Jeg havde mange unge mennesker på besøg
under mit fiskeri, og de var alle meget fascineret over grejet, jeg har samlet
over årene.
Sandheden er dog bare, at det stadigvæk er
den sidste meter for enden af linerne, der fanger fiskene og ikke alt det gear,
der står på land og både kan blinke og bippe.
Ikke én fisk kan fanges på dyrt grej
alene!!!
Det handler om
at fiske igennem og vide, hvordan stængerne fisker.
Altså; Står man
på land og kigger på andre fange fisk og ærgre sig over sit eget manglende held
kan det ofte forklares med, at ens fiskestang står op ad et træ et eller andet
sted. Mange fiskere tilbringer mange timer ved vandet men den faktiske fisketid
er ofte under 1 time sammenlagt.
Selv bruger jeg
meget tid på altid at fintune mine stænger. Jeg har hele tiden styr på hver
enkelt og fokuserer på, at de altid fisker optimalt, og det gør de kun, når de
er i vandet. Derfor slapper jeg kun af, når stængerne fisker perfekt og har
altid mine øjne på stangtoppene og flåddene. Det er hård kost i modvind og
regnvejr, men det giver de resultater man er ude efter, og det er i mine øjne
ofte det vigtigste.
Derudover er det
ikke altid de længste kast der giver de fleste hug.
1. maj krogede
jeg 5 fisk under 1½ meter ude og det gav stof til eftertanke….
Man kan kun
fange fisk, hvor de er, det siger sig selv.
I Hornbæk sø er
der helt tydeligt en hugperiode fra tidlig morgen til ca. kl 0830.
Der trækker
gedderne langs bredderne på skrænten og fouragerer i åkander og ved andre
undervandsseværdigheder såsom gamle træer og knallerter!
Lange kast er
sjældent nødvendige, men bliver det hen af dagen.
Derfor;
Tænk over dit fiskeri, din agn og plads og brug tid på fiskeriet, så skal det
nok komme. Og husk så, at mange af ” profferne ” oplever masser af ture uden
fisk og at flid belønnes.
Thomas Ratzlaff |
|
|
|
Formanden, Thomas Ratzlaff, bød velkommen til de i alt 7 fremmødte ud over
selve bestyrelsen og beklagede det ringe fremmøde.
Pkt. 1 valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Jens Åge Sørensen, der blev valgt
uden modkandidat.
Dirigenten konstaterede herefter, at
generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Pkt. 2 formandens beretning
Formanden nævnte bl.a. klubbens 2 store aktiver,
nemlig det særdeles veldrevne og flotte klubhus og klubbens hjemvand,
Hornbæk Sø.
Klubaftenerne er godt besøgt af såvel seniorer som
juniorer, men der skal ikke hviles på laurbærrene og forslag til
arrangementer, foredrag mv. imødeses gerne.
Vandmiljøet i søen har i nogle år været i bedring og
de 7 vandprøver, som Frederiksborg amt skal tage hen over året, skulle gerne
vise, at tendensen fortsætter.
Der er masser af ål i søen, men sandartbestanden har
det ikke for godt. Muligt p.g.a. manglende yngel.
Formanden redegjorde hér for de af klubben afholdte
ture.
Han rundede af med at takke de frivillige hjælpere på
klubaftenerne og ved skuropsætning mv.
Beretningen blev vedtaget.
Pkt. 3 regnskab
Dirigenten gav hér ordet til kassereren, som gav en
grundig gennemgang af regnskabet.
Regnskabet blev godkendt.
Pkt 4 valg til bestyrelse og
1 suppleant
- Flemming Nielsen, modtager genvalg til
bestyrelsen
- Bjørn Andersen, modtager genvalg til bestyrelsen
- Henrik Villum, modtager genvalg til bestyrelsen
- Henning Blom, modtager ikke genvalg til
bestyrelsen
- Bo Nue, modtager genvalg som suppleant til
bestyrelsen
Flemming, Bjørn og Henrik blev genvalgt uden
modkandidater, det samme blev suppleanten, Bo Nue.
Bestyrelsen foreslog Mic Ogilvie-Bronée som nyvalg til
bestyrelsen.
Ingen modkandidat, valgt.
Pkt 5 valg af revisorer og 1
suppleant.
På valg som revisorer var Dorte Thorman og Erik Helmer
Petersen, som begge ønskede genvalg. Ingen modkandidater, valgt.
På valg som revisorsuppleant var Jens Frederiksen, som
ønskede genvalg. Ingen modkandidater, valgt.
Pkt. 6 indkomne forslag
Der var ikke kommet nogle forslag.
Pkt. 7 eventuelt
Peter Hansen foreslog generalforsamlingen flyttet fra
fredag aften i vinterferien (uge 7) til en klubaften før eller efter for at
give bedre fremmøde.
Formanden oplyste, at generalforsamlingen blot skal
være afholdt inden udgangen af februar måned, hvorfor der vil blive arbejdet
videre med ønsket.
Jacob Thorman sagde, at han fandt det problematisk,
måske særligt for juniorer, der skal fastholdes i interessen, at den
pointgivende vægt for gedder ved klubmesterskabet lå for højt. De seneste år
er der blevet fanget flere gedder over mindstemålet på 60 cm, men under de
pointgivende 2,5 kg.
Der udspandt sig en debat om problemet, som ikke bare
kan løses ved at nedsætte den pointgivende vægt for gedder, da det i den
samlede stilling kan give problemer med de andre fiskearter.
Bestyrelsen vil arbejde videre med problemet.
Bjørn Andersen mente, at de 3 - 4 deltagere de seneste
år havde været til medekonkurrencen i søen var for få og han luftede tanken
om evt. at flytte konkurrencen til kysten.
På forespørgsel fra Jens Åge Sørensen, oplyste
formanden, at ansøgning om udsætning af sandart i søen var udsigtsløs, idet
sandarten angiveligt ikke er naturligt forekommende i dansk natur.
Afslutningsvis uddelte formanden pokal til årets
seniormester, Jacob Thorman og årets juniormester, Mads Rasmussen skulle
også have haft sin pokal, men da han ej var mødt op, får han den ved først
givne lejlighed.
Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede
generalforsamlingen.
De fremmødte nød herefter en enkelt geddefrikadelle
med tilbehør.
Ref: 14 / 02 -03 af Mic.
|
Der har været afholdt forårstur til Langeland.
En vist nok hård tur med manglende fisk, sådan som
fiskeriet også kan vise sig.
I sommer var der juniorhavtur på en turbåd fra
Helsingør.
Turen var en succes for dem som var med, men der kunne
sagtens have været flere juniorer, især da turen var gratis.
Til foråret er allerede sat dato for en tur til Sejrø.
Øen er kendt for godt forårsfiskeri, så der er
forhåbentlig noget at glæde sig til.
Hvis fiskene mangler, er der altid et spil kort, der
trænger til at blive spillet.
En del af foreningens indtægt kommer fra skur - og
sceneopsætningerne om sommeren.
Nogle af gangene går det fint og uden problemer, og vi
hygger os med arbejdet.
Andre gange er det Tordenskjolds få soldater, som igen
tager læsset, og det er hårdt arbejde år efter år.
Vi håber, at der er flere, der fremover får lyst til at
give et nap med i foreningens interesse, så skal vi i bestyrelsen nok blive
lidt bedre til at rekruttere. Så går det nok ved fælles hjælp.
Klubbladet udkommer 10 gange om året.
Vi får bladet for 25 kr / år pr medlem, og det kan ikke
gøres billigere.
Det har dog aldrig været meningen, at kun nogle få skal
skrive i bladet, så jeg opfordrer endnu engang medlemmerne til at skrive nogle
linier i bladet.
Det kan være både ris og ros, historier fra klubturene,
fiskehistorier, fiskeopskrifter og meget andet. Vi bør udnytte muligheden
bedre, end vi gør nu, så prøv at granske jeres hukommelser og find en
historie, som også andre kan have glæde af.
|
Nyt siden sidst
Bådnøgle
Fra og med den 23. september vil skuret i Bjørns have være aflåst med en
nøgle, som vi tidligere har annonceret.
Det er i skuret, man finder nøglen til bådene, som altid er aflåst.
Fiskere som ikke har nøgle kan henvende sig i stuehuset hos mor Herdis og
låne en nøgle mod at aflevere navn og vise fiskekort.
Dette er et fint tilbud fra mor Herdis, så det giver sig selv, at man ikke
skal troppe op kl. 4 om morgenen eller lignende uheldige tidspunkter for at
låne nøglen.
Skal du bruge båden, så lån nøglen på et menneskeligt tidspunkt.
Hvis du vil undgå denne fremgangsmåde, så kan du nu købe en nøgle til skuret.
Nøglen er personlig og må ikke overdrages til andre.
Dette er bestemt ment alvorligt. Træffes andre end den registrerede ejer af
nøglen i besiddelse af nøglen, bliver den inddraget!!
Vi har lavet dette tiltag for at få styr på bådene, så det kan ikke være
anderledes.
Nøglen kan købes hos kassereren, som sender nøglen, hvis nødvendigt, samt
hos Bjørn og endelig hos formanden.
Ring venligst i forvejen, så vi kan have en nøgle med til dig, hvis altså
overdragelsen skal ske på en klubaften eller på en klubtur.
Nøglen koster 25 kr.
Klubhuset
Klubhuset er åbnet.
Husk at du mandag og torsdag aften selv kan fremstille alverdens grej i
vores værksteder, samt få et par gode historier over en øl eller sodavand,
som sælges på stedet.
Måske der er nogle nye medlemmer, som har lyst til at hilse på.
I er mere end velkomne, da vi altid er glade for nye ansigter. ( De gamle er
sgu også så kedelige )
Rabat på fiskegrej !!!
Hvis du går og undrer dig over, at Leon ikke længere træffes i Jan & Bo’s
Lysfiskershop i Helsingør, jamen så er det ikke så underligt.
Leon er startet for sig selv i egen forretning sammen med partneren Per.
Butikken ligger i Roskilde, men hvis du alligevel skal købe stort ind eller
er i nærheden kan du jo kigge forbi adressen:
Lystfiskerhjørnet
Algade 25
4000 Roskilde
Tlf: 4636 3525
- Der er 10 % på alle ikke-nedsatte varer for medlemmer af Gedden.
Leon kan skaffe det meste, så man kan også ringe i forvejen og bestille,
hvis der er specialønsker.
Jeg kan personligt kun anbefale at handle hos Leon. Han er en dygtig fisker
og altid rar og venlig, og jeg har også selv gjort nogle gode køb i
forretningen!
Husk at nævne du kommer fra Gedden, så skal betjeningen nok være i top.
Karpehilsner fra formanden |